torsdag den 29. august 2013

ISME-boksen

  • Empirisme = Baseret på erfaring og sanser
  • Rationalisme = Baseret på fornuft, og det man kan tænke sig til.
  • Monisme = Grund position (alt i verden udgår fra én ting) = Et stof, som ligger til grunde for alt.
  • Dualisme = Der findes to verdener.
  • Skepticimse = Man er skeptisk
  • Relativisme = Alt er relativt, individuelt udgangspunkt i mennesket. Det er forskellige fra menneske til menneske hvordan man betragter verden.
  • Polis = Små enheder --> Bystater (store og små)
    • I kraft af helheden er man noget.
  • Kosmos-tanken = Orden, Balance
  • Demos = Folk
  • Kratos = Styre
  • Aristokrati = Styreform (En gruppe, som er bedre egnet end andre --> overklassen)
  • Ontologi = Læren om det der er (det værende)
  • Teleologisk = at alting har et formål, en hensigt eller et mål
  • Paradigmeskifte = Man tænker på en helt ny måde. Vender verdenen op og ned.
  • Sekularisering = Religionen og staten/loven/samfundet bliver adskilt. Religionen bliver noget for sig selv. Kommer fra reformationen og renæssancen.
  • Eksistentialisme (Søren Kirkegaard er eksistentialismens fader) = verdenen er gennemsyret af naturvidenskaben (hvad skal vi stille op med os selv?) = At træde frem. Forholder sig til tilværelsen til det vi er og det vi gør.
  • Indifferent = det forfærdelige
  • Suspension: Tilsidesat / afsat
  • Nihil = Intet
    Nihilisme = Intet er givet
  • Ateisme: Afvisning af Guds eksistens
  • Deisme: Troen på eksistensen af en Gud, der har skabt verden, men ikke griber ind i dens gang.
  • Teisme: Troen på eksistens af en Gud, der har skabt verden og fortsat opretholder den og virker i den.

torsdag den 22. august 2013

Parmenides



Parmenides (ca. 540-480 f.Kr.)
Parmenides tog udgangspunkt i den logiske tænkning og de selvindlysende sandheder. Han mener ikke at der kan forekomme forandringer i naturen. Og hvis vi synes, at det ser sådan ud, er det fordi vores sanser bedrager os. Vores erfaringsverden er en illusion.

Et eksempel på at han tager udgangspunkt i selvindlysende sandheder (axiomer) kan vises med sætningen:

”alle mennesker er dødelige”.

Ud fra dette udleder (deducerer) han en logisk følgende teori (teorem):

”jeg er dødelig”.

For da alle mennesker er dødelige, må det også gælde ham. Han mener nemlig at det, der er, er, og at det, der ikke er, er ikke.  

Altså det, som er her, har altid været her, og vil altid være det. Og at det som ikke er her, er her ikke, og det vil der aldrig blive ændret på. Forandringen er ikke mulig, og der er ingen bevægelse i verden.

Pythagoras

Pythagoras
570 – 497 F.Kr
Han var den første til at omtale sig selv som filosof. Hans tanker tog udgangspunkt i religion og myter, men også i tal. Han fandt f.eks. frem til det eksisterende proportionale forhold der er mellem længden på stengene og tonehøjden i et strengeinstrument, f.eks. en guitar. Forholdet kunne udtrykkes med talrækken. Han konkluderede ud fra dette, at alverdens ting måtte kunne beskrives ud fra tal. Han brugte matematikken til at forstå verden. F.eks. mente han og hans tilhængere at universet var bygget op omkring love der igennem matematikken kunne beskrives og efterhånden blev matematikken en videnskab i sig selv. De græske filosofer søgte ikke længere svar og verdensforklaringer via myter men i stedet ved hjælp af filosofi – sætte spørgsmålstegn ved ting, tænke selv og drage nye konklusioner.


Minna, Jens, Søren PK & Kenneth    

Oldtiden:
Revolutionering i landbruget eks. Ploven, dyrkning af jorden osv.

Middelalder – 500-1500
Tidligere blev middelalderen anset for en tilbagestående periode, hvor mennesker ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Middelalderen var teknologisk mere avanceret end klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (på middelalderlatin), og universiteter opstod flere steder i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt krydsfelt for katolikker og muslimer i Spanien og viden spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på forretningsrejse til Kina. Rejsen er forløberen for opdagelsesrejserne i renæssancen, men de har deres udgangspunkt i middelalderen
Romerriget 27-476:
Nye opfindelser og tænkning. Akvadukter, broer, katapulter og andet krigsudstyr.
Julius Cæsar krigslegende, god strateg.

Renæssance:
"Renæssance" - Genfødsel
·         Genfødsel af antikken og de antikke idealer
·         Genfødslen af mennesket

Humanisme --> alle blev mere vigtige

Ændrede økonomiske forhold (efter pesten)

To store krige (bl.a.)
·         Hundredårskrigen (1337-1453)
·         Trediveårskrigen (1618-1648)

Kirken begynder at miste magt --> bibelen passede nødvendigvis ikke

Verden opdages


Det starter i Italien:

·         Firenze, Venedig, Milano, Genova, Sienna
·         Rige Handelsbyer
·         Bandkvæsen
 Bank og Bankerot (smadre et bord)
·         Kunstcentre
·         Familiedynastier


Den bevægede Jord
Kopernikus

Oplysningstiden

Det
var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.
Industrisamfundet - 1800 tallet:

Den industruelle revulotion. Nye arbejdsforhold, effektivisering. Forlader tidligere bonde og feudalsamfund. Fabrikker og urbanisering. Uddeling af arbejdsopgaver. Vækst og fremgang

Det moderne samfund:
7 karakteristiske træk ved det moderne samfund: 
Nationalstater: Fra fyrstestat med undersåtter til nation med borgere.Nationalisme.
Udviklet kapitalisme: Handel og pengeøkonomi erstatter selvforsyning og bytteøkonomi.
Industrialisering: Fabriksproduktion med brug af maskiner à kraftig øgetproduktivitet.
Urbanisering: Fra land til by à storbyer i stort tal. Byen bliver produktionssted.
Sekularisering: Adskillelse af religion og politik. Tro bliver en privatsag.
Rationalisering: Videnskab erstatter religion som rettesnor. Naturvidenskab bliver idealet.
Specialisering: Arbejdsdeling med vidt forskellige funktioner i arbejdsprocessen. (effektivitet)



onsdag den 21. august 2013

Heraklit (540-480 f.v.t.)

Heraklit: En græsk filosof fra Efesos i Lilleasien. 
Heraklit mente, at ’alting flyder’, ment på den måde at alt er i konstante forandringer. For eksempel kan man ikke bade i den samme flod to gange, for anden gang man vil i floden, har floden forandret sig, eller også har man selv forandrer sig. Alt er i bevægelse, så der er intet som varer evigt. Dette er noget af det mest grundlæggende for naturen.
Heraklit mente, at det er modsætningerne, som skaber forandringerne. Når der sker forandringer skabes nye modsætninger, som derefter skaber nye modsætninger osv.. Kendte vi ikke til nat, kendte ingen til dag. Kendte ingen til lys, ville vi ikke vide hvad mørke var.

Nogle af Heraklits aforismer:
”Havet er både noget meget rent og noget meget snavset vand: For fisk er det drikkeligt og sundt, for mennesker udrikkelig og giftigt.”
”Det kolde bliver varmt, det varme koldt, det fugtige tørt, det udtørrede vådt.”

torsdag den 15. august 2013

Chris's guld


Romerriget: 27 f. Vt. - 476
Hannibal hærførereren
Akvædukter
Organisation
Badeanstalter

Middelalderen: 476 - 1453 ( de vest- og øst-rommerske  rigers fald)
Borge og slotte
Landbrug

Opdagelsesrejsende: sen middelalder til omkring 1800-tallet
James cook, christopher columbus

Den industrielle revolution: sen 1800-tal til først i 1900-tallet
Dampmaskiner
Mekaniserede og automatiserede spinderokker

Moderne samfund: sidste del af 1900-tallet
Atombomben, einstein, truman

Teknologi historie

13.000 f.kr. til år 1050 e.kr.
Oldtiden
    • Romerriget

1000 – 1536 e.kr.
Middelalder
    • Bogtrykkerkunsten
    • Landbrugsteknologi
    • Byggetekniske teknologier
    • Krigsteknologi
    • Energi og tekniske teknologier
    • Bygninger
    • Colombus
1400 - 1600
Renæssance
    • Kunst
    • Store bygninger
    • Opdagelsesrejsende
    • Filosofi
    • Det nye verdensbillede
1690 - 1800
Oplysningstiden
    • Videnskab
1900 - 1950
Industrisamfundet
    • Transportsektoren (Jern/stål/damp/værktøjsmaskiner)
    • Bomuldsindustrien
    • Store revolutioner
18-1900 -
Det moderne samfund/postmoderne samfund
    • Mikroelektronikken
    • Masseproduktion

Tidslinje over Teknologi Historie (Lavet af Lasse Holm Thomsen)


Sørens Dejlige Stikord!

Ol-tiden 13’000 f.kr.
·         Ploven påvirker menneskeligheden
·         Vi bruger værktøj frem for menneskelig kræft – første rigtige værktøj der letter vægten fra menneskets skuldrer

Romerriget: 27 f.kr – 476/1453
·         Teknisk afhængig af muskelkraft
·         Teknologier er ikke nye, men forbedrede/stjålne
·         Manglende lyst til at investere
·         For en romer er magt, status og ære vigtigere end penge.
·         Romerhæren var meget stor og effektiv. Der romerske hær var utrolig velorganiseret helt ned i detaljerne.
·         Slaver.
Middelalder: 500-1500

·         Mellem Antikken og renæssancen
·         Statisk periode med mange omvæltninger
·         Stor ændring i måden man handler på
·         Landbruget
·         Uret
·         Bogtrykkerkunsten
·         Brillerne
·         Hospitaler
·         Kristendommens opblomstring
·         Paven
·         Byerne vosker (højmiddelalderen)
·         Senmiddelalder: Universiteter, Hundredårskrigen

Renæssance: 1300-1500-1600
·         Begynder i 1300-tallet i Italien slutter ca. 1650 oppe i nordeuropa
·         Stor kunst og prægtige bygninger; Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Bonicetti
·         Nye ideer, tanker opdagelser
·         Svækkelse af kirkens magt.
·         Luther

Industrielle Revolution: 1750-1850
·         Om overgangen fra subsistensøkonomi til forbrugersamfund. Når mennesker, i stedet for at bruge tiden på at skaffe mad, bruger tid på at arbejde, for at kunne købe mad osv.
·         Nordstater fra-rives England
·         Urbanisering
·         Elektronisk kommunikation

Anden Verdenskrig

·         Atombomben

Tidslinje

Tidslinje

·         Oldtiden – Romerriget
Hær, slaver, teknologi, våben 
·         Middelalder (1000 - 1536(protestantisk kirke))
Landbrug, protestantisme, bogtryk, Colombus, bygninger
·         Renæssance
Filosofi, kunst, kirke, humanisme, det nye verdensbillede
·         Oplysningstiden (1700)
videnskab
·         Den industrielle revolution (1800)
Bomuldsindustri, transport, elektronisk kommunikation
·         Industrisamfundet (1900 - 1950)

·         Det moderne samfund/postmoderne samfund




Minna Husted 

Teknologihistorie - Pernille Lund


Romerriget

·         Akvædukter
·         Hær, ens lejere.

Middelalderen

·         Vikinger – kommer an på hvor henne i Europa
·         Feudalsamfund
-          Næstefter Gud, kom kongen og derefter bonden
-          Budskabet om Gud spredtes i kirken.
·         Feudalisme
·         Tidlig middelalder, højmiddelalder og senmiddelalderen
·         Stigbøjlen
·         Vandmøller
·         Bogtrykkerkunsten
·         Katedraler

Renæssancen

·         Genfødsel af antik periode.
·         Man opfandt kikkerten
·         Nicolaus Kopernikus sagde at det var jorden der drejede rundt om solen og ikke omvendt.
·         Nyt verdensbillede
·         Man begyndte at interessere sig for kunst og kultur igen.
·         Man opdagede Amerika

Den industrielle revolution

·         Telefonen
·         Dampmaskien var en motor i udviklingen
·         Morsetelegrafen
·         Den trådløse telegraf
·         Multiplektelegrafen
·         Bessemer-processen - Stål
·         Sidney G. Thomas klarede fosforproblemet i processen.

Det moderne samfund/elektrisiteten

·         1. verdenskrig – forskellige befolkninger i samme lande skabte spittelse.
·         Sygdomsbekæmpelse (bl.a. koppevaccinen)
·         Damplokomotiv
·         Dampskibe
·         Elektricitet
·         Automobilen
·         Flyvemaskinen
·         Maskingevær
·         Kampvogn
·         Ubåd
·         Teknologisk determinisme – teknologi er den faktor som påvirker samfundet mest.
·         Positiv og kritisk tilgang til teknologien. Kan ændre samfundet til det bedre eller løbe løbsk.
·         Telefonen - folk ville ikke bruge den, da de plejede at tilkalde tjenestefolk med den. Det virkede nedværdigende.

Nazismens idéologi/efterkrigstiden

·         Socialistiske elementer – fællesskab og individ
·         Nationalistiske elementer - folkehær frem for professionel hær
·         Antisemitisme - Fokus på statsborgerskab – kun for folkefæller (jøder udelukket)
·         Organismetanken.   
o   Mennesker er ulige – men alle har en plads i samfundet.

o   Føreren er hovedet: Føreren definerer hvad der er bedst for folket

Den Europæiske Filosofis Historie

Link til DR's tidslinie over den europæiske filosofis historie - http://www.dr.dk/bogekstra/filosofi/filosofi/framesetter.html?id=undefined&url=undefined

Tidslinje idehistorie

LINK TIL IDEHISTORISK TIDSLINJE: http://idehistorien.blogspot.dk/
Janne

Line & Sofie #Idéhistorie#FunFunFun#Old stuff#

-          Romerriget
o   Romerske toiletter
o   Krigsformationer
o   Våben
o   Akvædukter
o   Film om romerske veje
o   Gennemgang romerske kejsere
-          Middelalderen
o   Ploven
o   Møllehjulet
o   Bogtrykkerkunsten
o   Det sorte død
o   Bygninger bygget i middelalderen
-          De store opdagelsesrejsende
o   Film om Columbus
o   Dagbog omkring mødet med Indianerne
o    Generelt om opdagelsesrejsende
o   Tobak
-          Det nye verdens billede
o   Fremlæggelse om hver vores videnskabsmand
§  Brahe
§  Bruno
§  Newton
§  Kopernikus
§  Kepler
§  Galilei
-          Industrielle revolution
o   Franske revolution
o   Revolutioner
o   Købssamfund
o   Tog
-          Industrisamfund
o   Mosekoder
o   Radioer
o   Telefoner
o   Elektricitet
-          Moderne tid
o   Første verdenskrig
o   Anden verdenskrig

o   Atomkræft, atombomber.