Oldtiden:
Revolutionering i landbruget eks. Ploven, dyrkning af jorden osv.

Middelalder – 500-1500

Tidligere blev middelalderen anset for en tilbagestående periode, hvor mennesker ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Middelalderen var teknologisk mere avanceret end klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (på middelalderlatin), og universiteter opstod flere steder i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt krydsfelt for katolikker og muslimer i Spanien og viden spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på forretningsrejse til Kina. Rejsen er forløberen for opdagelsesrejserne i renæssancen, men de har deres udgangspunkt i middelalderen

Romerriget 27-476:

Nye opfindelser og tænkning. Akvadukter, broer, katapulter og andet krigsudstyr.
Julius Cæsar krigslegende, god strateg.

Renæssance:

"Renæssance" - Genfødsel

·         Genfødsel af antikken og de antikke idealer

·         Genfødslen af mennesket

Humanisme --> alle blev mere vigtige

Ændrede økonomiske forhold (efter pesten)

To store krige (bl.a.)

·         Hundredårskrigen (1337-1453)

·         Trediveårskrigen (1618-1648)

Kirken begynder at miste magt --> bibelen passede nødvendigvis ikke

Verden opdages

Det starter i Italien:

·         Firenze, Venedig, Milano, Genova, Sienna

·         Rige Handelsbyer

·         Bandkvæsen

 Bank og Bankerot (smadre et bord)

·         Kunstcentre

·         Familiedynastier

Den bevægede Jord

Kopernikus

Oplysningstiden

Det var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.

Industrisamfundet - 1800 tallet:

Den industruelle revulotion. Nye arbejdsforhold, effektivisering. Forlader tidligere bonde og feudalsamfund. Fabrikker og urbanisering. Uddeling af arbejdsopgaver. Vækst og fremgang

Det moderne samfund:

7 karakteristiske træk ved det moderne samfund: 

Nationalstater: Fra fyrstestat med undersåtter til nation med borgere.Nationalisme.

Udviklet kapitalisme: Handel og pengeøkonomi erstatter selvforsyning og bytteøkonomi.

Industrialisering: Fabriksproduktion med brug af maskiner à kraftig øgetproduktivitet.

Urbanisering: Fra land til by à storbyer i stort tal. Byen bliver produktionssted.

Sekularisering: Adskillelse af religion og politik. Tro bliver en privatsag.

Rationalisering: Videnskab erstatter religion som rettesnor. Naturvidenskab bliver idealet.

Specialisering: Arbejdsdeling med vidt forskellige funktioner i arbejdsprocessen. (effektivitet)