Gruppe 2 - Etik i Middelalderen. Jens, Maja og Søren S.

 Etik i middelalderen

Anselm af Canterbury (cirka 1033-1109) ville bevise, at filosofien faktisk slet ikke giver mening, hvis den ikke er baseret på en tro på den treenige gud.

Alt rationalitet bliver relateret til gud. Gud er den største!

"Gud er det end hvilket intet højere kan tænkes" - Altså at gud og troen er over den menneskelige tænkning og forstand. Hvis der fx sker en ulykke, hvor et lyn slår ned, og man så mener at det er gud skyld, så er man ikke i stand til at forklare andet. Menneskelige handlinger må derfor i sagens natur pege tilbage til gud.
Thomas Aquinas
Italienske filosofi Thomas Aquinas (1224-1274)(præget af Aristoteles). For ham var den naturlige lov, den der præger hele skaberværket helt central. 
Mennesket har en kerne der stemmer overens med guds vilje fordi mennesket tager del i den naturlige lov
Han er optaget af det ondes problem. "gud er algod, almægtig og alvidende, må ondskab i verden skyldes fraværet af eller manglen på noget"
Det er derfor Thomas' pointe, at det er menneskets eget frie valg, der gør det i stand til at modsætte sig gud og gøre ondt. Derfor har mennesket selv mulighed for at vælge.
I forhold til antikken siger man, at etikken i denne tid virkelige bliver gjort kristen.