Opdagelsesrejsende i renæssancen - Ferdinand Magellan og Francisco Pizzaro

Opdagelsesrejsende i renæssancen

Ferdinand Magellan

Født i Portugal 1480 - død 27 april 1521

Ferdinand Magellan var en portugisisk søfarer, men sejlede under Spansk flag.

Som den første Europæer, sejlede Ferdinand d. 1 november 1520 syd om Sydamerika og der derfor den første europæer der nåede Stillehavet.

Som følge af Ferdinands ankomst til stillehavet, fuldendte han den første jordomsejling

Ekspeditionen gjorde brug af en passage som senere blev opkaldt efter Magellan, hedder Magellanstrædet

Ferdinand døde i slaget ved Mactan på øen Mactan i Filippinerne.

Da ekspeditionen ankom til Mactan, begyndte de straks at sprede guds ord. De fik held af at døbe de fleste klanledere så de blev indlemmet i den katolske tro.

Som resultat af deres åbenbaring skulle alle stammerne udlevere føde til skibet, men der var nogle stammer som nægtede.

Navnet på høvdingen af en af stammerne som nægtede at give mad til Ferdinand, hed Datu Lapu-lapu. Ferdinand kunne ikke tolerere at der var nogle der sagde ham imod og ville undertvinge de resterende stammer.

Det endte med et slag mellem ekspeditionen og stammen. Det resulterede i at Datu Lapu-lapu dræbte Ferdinand i slaget.

Francisco Pizzaro

Født 1471-1476 - død 26 juni 1541

Francisco var en spansk conquistador/erobrer, som erobrede Inkariget og grundlagde byen Lima, Perus hovedstad

Francisco havde hørt rygter om Inkaernes rige og byer af guld, så i 1524 anførte han en ekspedition til Inkaernes rige.

Da han fandt at rygterne var sande, vendte han tilbage i 1531 med Spanske tropper for at erobre Inkaerne.

Francisco formåede at tage Inkaernes kejser, Atahualpa, som gidsel og krævede en løsesum for kejserens frihed. Da løsesummen blev betalt af Inkaerne, dræbte Francisco Atahualpa og efterlod Inkaernes rige uden en kejser. Inkaerne, uden en fælles leder var et let bytte for de Spanske tropper og Francisco erobrede Inkaerne.

Francisco fik dog ikke lov at nyde frugten af sine handlinger, idet han blev snigmyrdet i 1541.

Renæssance - Kunst og arkitektur

Arkitektur:

Søjler, pilastre og trekantsgavle, som oprindeligt blev brugt i de klassiske templer, blev anvendt i renæssancen til nye bygninger.

De klassiske søjleordninger blev et bærende element i facaderne.

Karakteristisk for arkitekturen er symmetri, rytme og regelmæssighed. Perfekte grundformer som cirklen, kvadratet og rektanglet blev flittigt brugt i grundplanerne og utallige kirker krones af kupler inspireret af det antikke Pantheon.

Berømte arkitekter:

·         Antonio da Sangallo

·         Rafael

·         Michelangelo

o    En af de helt store arkitekter var eksempelvis Michelangelo (billedhugger, maler, arkitekt og digter). Et af hans helt store og kendte bygningsværker er Peterskirkens kuppel.

Skulpturer:

Billedhuggerne fokuserer på den menneskelige anatomi.

I modsætningen til middelalderens stive figurer, er renæssancens figurer mere livagtige og bevægelige. Kroppene har tyngde og volumen. Renæssancebilledhuggernes forbillede er den klassiske skulptur, derfor er det den fuldendte menneskekrop, som dyrkes.

Malerier:

Kendte kunstnere:

·         Michelangelo

·         Rafael

·         Leonardo da Vinci.

Billedrummet var præget af stabilitet og harmoni.

Scenerne er ofte i dagslys med personer, afbildet i deres bedste alder. Smukke poseringer, som gengiver den menneskelig krop fra sin bedste side. (menneskets anatomi)

Motiverne er verdslige og religiøse og antikken bruges som en inspirationskilde. 

Vigtige Teknologier for Renæssancens Samfund

For at opnå et samfund, som det i renæssancen, krævede det en række "hendelser" eller teknologier;

•Ploven + Møllen
Ploven og møllen betød, at man ikke længere havde brug for samme mængde muskelkraft som i middelalderen. 

•Større Handels Byer
Flere mennesker fik mulighed for at arbejde på andre måder, hvilket betød at vi fik større handels-byer.  

•Universiteter
Flere mennsker fik tid, og derved blev der brug for flere universiteter.

•Bogtrykkerkunsten (Johann Gutenberg)
Da man opnår bogtrykker kunsten, kan man producere bøger meget billigere. Det betød at normale mennesker også kunne få råd til at købe bøger, og viden blev mere almen.

Samfund i Renæssancen

Hvad betyder renæssance?

Renæssancen betyder genfødsels af antikken og de antikke idealer - genfødsel af mennesket

Samfundet og samfunds omvæltninger? (kirken, kongen)

Samfundet før renæssancen var kraftigt præget af feudalisme. Det vil sige at samfundet var opbygget i en tredeling

Hvor paven og kongen var øverst, dernæst adelige og biskopper og til sidst bønder og præster. Dette system blev efterhånden udskiftet med den moderne magtstat som var mere centraliseret og bureaukratisk. (styret af embedsmænd). Dette skyldes især den fremvoksende rationalitet og individualisme der prægede denne periode. Det var det enkelte menneske som var i fokus og filosofien blomstrer igen.

Helt simpelt:

Det store flertal af renæssancens mennesker var bønder og borgere. Disse to grupper ene om at betale skat, mens løsgængere, prostituerede og tiggere stod helt uden for. Renæssancens standssamfund havde en fastlagt arbejdsdeling, som skulle tjene fællesskabets bedste. Bønderne producerede fødevarer, borgerne udførte handel og håndværk, adelen gik i krig og kirken sikrede fromheden. I tidens opfattelse var denne orden indstiftet af Gud, og øverst stod kongen som landsfader og overhoved for kirken.

Reformation

Det er også i renæssancen vi har reformationen. Ved reformationen blev den danske kirke protestantisk i stedet for katolsk og med den danske konge som øverste beskytter. Dette tog sit udspring i Wittenberg i Tyskland hvor Martin Luther kritiserede den katolske kirke og især deres afladspraksis.

Filosofi og teologi bliver adskilt. Martin Luther - 1536 reformation i danmark, vi blev protestanter.

Peter Kemp

NærhedsEtikken vs. Ansigtsetikkenn

•Nærhedsetikken: Man har et ansvar over for andre så snart man ser dem eller snakker dem

•Ansigtsetikken: Tager udgangspunkt i nærhedsetikken, men tager højde for teknologien vi lever i

”Det uerstattelige”

•Et menneske er uerstatteligt, da et hvert menneske er unikt og kan ikke erstattes

•En stol kan derimod ødelægges og erstattes

Den uerstattelige natur

•Naturen er sårbar over for teknologien indgreb.

•Det hele er unikt og kan ikke genskabes