Samfund i Renæssancen

Hvad betyder renæssance?

Renæssancen betyder genfødsels af antikken og de antikke idealer - genfødsel af mennesket

Samfundet og samfunds omvæltninger? (kirken, kongen)

Samfundet før renæssancen var kraftigt præget af feudalisme. Det vil sige at samfundet var opbygget i en tredeling

Hvor paven og kongen var øverst, dernæst adelige og biskopper og til sidst bønder og præster. Dette system blev efterhånden udskiftet med den moderne magtstat som var mere centraliseret og bureaukratisk. (styret af embedsmænd). Dette skyldes især den fremvoksende rationalitet og individualisme der prægede denne periode. Det var det enkelte menneske som var i fokus og filosofien blomstrer igen.

Helt simpelt:

Det store flertal af renæssancens mennesker var bønder og borgere. Disse to grupper ene om at betale skat, mens løsgængere, prostituerede og tiggere stod helt uden for. Renæssancens standssamfund havde en fastlagt arbejdsdeling, som skulle tjene fællesskabets bedste. Bønderne producerede fødevarer, borgerne udførte handel og håndværk, adelen gik i krig og kirken sikrede fromheden. I tidens opfattelse var denne orden indstiftet af Gud, og øverst stod kongen som landsfader og overhoved for kirken.

Reformation

Det er også i renæssancen vi har reformationen. Ved reformationen blev den danske kirke protestantisk i stedet for katolsk og med den danske konge som øverste beskytter. Dette tog sit udspring i Wittenberg i Tyskland hvor Martin Luther kritiserede den katolske kirke og især deres afladspraksis.

Filosofi og teologi bliver adskilt. Martin Luther - 1536 reformation i danmark, vi blev protestanter.