John Hobbes
Han mener, at folket skal indgå en
samfundspagt om, at der skal være en enevældig konge. Folket kan ikke færdes en
selvstyring af magt, da mennesket af naturtilstand altid vil stræbe efter mere
magt. Hvis folk altid stræber efter mere magt, vil der være en usikkerhed
blandt alle mennesker, som gør at de ikke ved, hvad der kan gøres i frygt om,
at andre vil prøve at overtage deres land. Den eneste måde mennesket vil give
afkald på sin magt og samtidig færdes, er igennem frygten for et styre med en
mand, eller flere mænd. Ved at overføre alt magt til en mand eller en forsamling
af mænd, som kommer med afgørelsen baseret på et flertal, kommer frygten men
samtidig samarbejde. Det er folket som udpeger de mænd, eller den mand som skal
repræsentere dem. På den måde bemyndiger folket sig sine anliggende om almen
fred og sikkerhed samtidig med, at de også anderkender at have underordnet
deres egen vilje og dømmekraft.
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau mener at
mennesket i bund og grund er frit, og han mener at mennesker indgår i sociale
kontrakter hvor de frasiger sig selv frihed, og det er forkert. Hobbes mener at
mennesket i bund og grund er krigerisk, og det mener Rousseau kan løses igennem
en frivilligt indgået social kontrakt. Hvis folk lever under en social kontrakt
de ikke selv vælger, lever de som slaver frem for at lave i et samfund. Derfor mener Rousseau at folk selv skal bestemme hvilke love de lever under, og det var den ideologi
der gav en af idéerne til Den Franske Revolution. Folkevælgeren er den øverste
magt i samfundet.
John Locke
John Lockes kontraktteoris
grundlæggende forskel fra Hobbes, er naturtilstanden. John Locke mener at
mennesket i bund og grund er fornuftigt, og han mener derfor ikke at
naturtilstanden vil ende i totalt kaos. Mennesket vil frivilligt indgå en
kontrakt for sikkerhed, men siden denne kontrakt indgås frivilligt imellem mennesker,
mener han derfor ikke at mennesket skal opgive friheder for denne kontrakt. Staten
skal holde sig fra den enkelte persons ejendom, samtidig med at den sikrede
folkets frihed. Dog opfandt Locke den udøvende, lovgivende og dømmende magt
senere, som holder samfundet fra anarki.
