Kontraktteorier

John Hobbes

Han mener, at folket skal indgå en samfundspagt om, at der skal være en enevældig konge. Folket kan ikke færdes en selvstyring af magt, da mennesket af naturtilstand altid vil stræbe efter mere magt. Hvis folk altid stræber efter mere magt, vil der være en usikkerhed blandt alle mennesker, som gør at de ikke ved, hvad der kan gøres i frygt om, at andre vil prøve at overtage deres land. Den eneste måde mennesket vil give afkald på sin magt og samtidig færdes, er igennem frygten for et styre med en mand, eller flere mænd. Ved at overføre alt magt til en mand eller en forsamling af mænd, som kommer med afgørelsen baseret på et flertal, kommer frygten men samtidig samarbejde. Det er folket som udpeger de mænd, eller den mand som skal repræsentere dem. På den måde bemyndiger folket sig sine anliggende om almen fred og sikkerhed samtidig med, at de også anderkender at have underordnet deres egen vilje og dømmekraft.

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau mener at mennesket i bund og grund er frit, og han mener at mennesker indgår i sociale kontrakter hvor de frasiger sig selv frihed, og det er forkert. Hobbes mener at mennesket i bund og grund er krigerisk, og det mener Rousseau kan løses igennem en frivilligt indgået social kontrakt. Hvis folk lever under en social kontrakt de ikke selv vælger, lever de som slaver frem for at lave i et samfund. Derfor mener Rousseau at folk selv skal bestemme hvilke love de lever under, og det var den ideologi der gav en af idéerne til Den Franske Revolution. Folkevælgeren er den øverste magt i samfundet.

John Locke

John Lockes kontraktteoris grundlæggende forskel fra Hobbes, er naturtilstanden. John Locke mener at mennesket i bund og grund er fornuftigt, og han mener derfor ikke at naturtilstanden vil ende i totalt kaos. Mennesket vil frivilligt indgå en kontrakt for sikkerhed, men siden denne kontrakt indgås frivilligt imellem mennesker, mener han derfor ikke at mennesket skal opgive friheder for denne kontrakt. Staten skal holde sig fra den enkelte persons ejendom, samtidig med at den sikrede folkets frihed. Dog opfandt Locke den udøvende, lovgivende og dømmende magt senere, som holder samfundet fra anarki.