Vigtige Teknologier for Renæssancens Samfund

For at opnå et samfund, som det i renæssancen, krævede det en række "hendelser" eller teknologier;

•Ploven + Møllen
Ploven og møllen betød, at man ikke længere havde brug for samme mængde muskelkraft som i middelalderen. 

•Større Handels Byer
Flere mennesker fik mulighed for at arbejde på andre måder, hvilket betød at vi fik større handels-byer.  

•Universiteter
Flere mennsker fik tid, og derved blev der brug for flere universiteter.

•Bogtrykkerkunsten (Johann Gutenberg)
Da man opnår bogtrykker kunsten, kan man producere bøger meget billigere. Det betød at normale mennesker også kunne få råd til at købe bøger, og viden blev mere almen.

Samfund i Renæssancen

Hvad betyder renæssance?

Renæssancen betyder genfødsels af antikken og de antikke idealer - genfødsel af mennesket

Samfundet og samfunds omvæltninger? (kirken, kongen)

Samfundet før renæssancen var kraftigt præget af feudalisme. Det vil sige at samfundet var opbygget i en tredeling

Hvor paven og kongen var øverst, dernæst adelige og biskopper og til sidst bønder og præster. Dette system blev efterhånden udskiftet med den moderne magtstat som var mere centraliseret og bureaukratisk. (styret af embedsmænd). Dette skyldes især den fremvoksende rationalitet og individualisme der prægede denne periode. Det var det enkelte menneske som var i fokus og filosofien blomstrer igen.

Helt simpelt:

Det store flertal af renæssancens mennesker var bønder og borgere. Disse to grupper ene om at betale skat, mens løsgængere, prostituerede og tiggere stod helt uden for. Renæssancens standssamfund havde en fastlagt arbejdsdeling, som skulle tjene fællesskabets bedste. Bønderne producerede fødevarer, borgerne udførte handel og håndværk, adelen gik i krig og kirken sikrede fromheden. I tidens opfattelse var denne orden indstiftet af Gud, og øverst stod kongen som landsfader og overhoved for kirken.

Reformation

Det er også i renæssancen vi har reformationen. Ved reformationen blev den danske kirke protestantisk i stedet for katolsk og med den danske konge som øverste beskytter. Dette tog sit udspring i Wittenberg i Tyskland hvor Martin Luther kritiserede den katolske kirke og især deres afladspraksis.

Filosofi og teologi bliver adskilt. Martin Luther - 1536 reformation i danmark, vi blev protestanter.

Peter Kemp

NærhedsEtikken vs. Ansigtsetikkenn

•Nærhedsetikken: Man har et ansvar over for andre så snart man ser dem eller snakker dem

•Ansigtsetikken: Tager udgangspunkt i nærhedsetikken, men tager højde for teknologien vi lever i

”Det uerstattelige”

•Et menneske er uerstatteligt, da et hvert menneske er unikt og kan ikke erstattes

•En stol kan derimod ødelægges og erstattes

Den uerstattelige natur

•Naturen er sårbar over for teknologien indgreb.

•Det hele er unikt og kan ikke genskabes

Gruppe 2 - Etik i Middelalderen. Jens, Maja og Søren S.

 Etik i middelalderen

Anselm af Canterbury (cirka 1033-1109) ville bevise, at filosofien faktisk slet ikke giver mening, hvis den ikke er baseret på en tro på den treenige gud.

Alt rationalitet bliver relateret til gud. Gud er den største!

"Gud er det end hvilket intet højere kan tænkes" - Altså at gud og troen er over den menneskelige tænkning og forstand. Hvis der fx sker en ulykke, hvor et lyn slår ned, og man så mener at det er gud skyld, så er man ikke i stand til at forklare andet. Menneskelige handlinger må derfor i sagens natur pege tilbage til gud.
Thomas Aquinas
Italienske filosofi Thomas Aquinas (1224-1274)(præget af Aristoteles). For ham var den naturlige lov, den der præger hele skaberværket helt central. 
Mennesket har en kerne der stemmer overens med guds vilje fordi mennesket tager del i den naturlige lov
Han er optaget af det ondes problem. "gud er algod, almægtig og alvidende, må ondskab i verden skyldes fraværet af eller manglen på noget"
Det er derfor Thomas' pointe, at det er menneskets eget frie valg, der gør det i stand til at modsætte sig gud og gøre ondt. Derfor har mennesket selv mulighed for at vælge.
I forhold til antikken siger man, at etikken i denne tid virkelige bliver gjort kristen. 

Dydsetikken - gruppe 4

Dydsetikken - forklar hvordan dydsetikken kommer til udtryk i dag:

Dydsetik: man indoptager nogle dyder som bliver en del af ens personlighed - ikke gøres af pligt.

-Løgnen i sig selv, det at lyve for at opnå ting: f.eks. Penge, ses ofte i dagligdagen, vi kender det fra os selv. Forskellige kulturer gør forskellige ting i forhold til dydsetik, da de etiske regler og moralen kommer i 2. række, ville dydsetikkeren ikke lade disse stå i vejen for et bedre liv. (slaver, vold, løgne, utroskab osv.) Det behøver ikke kun være dårlige ting, det kan også være sandheden hvis det er den der giver adgang til et bedre liv.

Gruppe 4 

Platons etik

Forklar sammenhængen mellem Platons idélære, statslære og etik.
Majbrit, Janne og Pernille. Gruppe 1.

Platon opdelte verden i to; idéernes verden og fænomenernes verden. Han mente ikke at det evige er i den sanselige verden/fænomenernes verden, som er den verden, som mennesket optræder i. Det virkelige findes i den bagvedliggende verden, som er idéernes verden. I idéernes verden, som han betegner som den virkelige verden, kan der heller ikke ske forandringer, ligesom der kan ske forandringer i fænomenernes verden, hvor mennesker bl.a. kan ældres og dø.

Platons etik fokuserer på fornuften. Den ideale verden/virkelige verden kan nemlig ikke sanses – den er kun tilgængelig for fornuften.

Det er filosofferne, der i høj grad har indsigt i idéernes verden. Filosofferne bør altså være dem med den højeste status i samfundet, da de er de ledende i samfundets definition på, hvad det gode er. Man kan sige at filosofferne var normsættere. 

Den aristoteliske etik (Dydsetik)

Mennesker opnår det gode liv ved at foretage forskellige handlinger som er til gode for sig selv og andre.
Det ikke kun målet, men også rejsen som kan betyde noget for det gode liv. Det gode liv = lykke

Aristotiles mener også at man opnår lykken ved at lykkes som et menneske. Han mener man kan blive et bedre menneske ved at udføre forskellige dyder såsom gavmilhed, ærlighed, modighed, retfærdighed og andre. Det er ikke nok at du selv syntes du lykkes, men du skal også kunne lykkes for andre mennesker.