Kants kritik af designargumentet

·         - Vi kan ikke med fornuften bevist Guds eksistens eller egenskaber ud fra vores erfaringsverden. Forsøger vi det, spørger vi efter et formål, men formålskategorien kan ikke med gyldighed anvendes i videnskabens omgang med naturen.

·         Ifølge Kant kan man ikke bevise Guds eksistens vha. fornuft(beviser), men det betyder ikke at Gud ikke eksisterer.

·         - I Biblen bliver historien om Job fortalt. Gud åbenbarer sig for Job – ikke for at forklarer sig, men for at understrege, at mennesket med alle dets begrænsninger ikke kan gøre sig forhåbninger om at forstå den almægtige Gud og hans intentioner. Denne historie bruger Kant som argument for, at Gud kan eksisterer – trods den manglende evne til at bevise det.

·       -   Den teoretiske fornuft går ud over sine egne grænser, når den opstiller Guds beviser

·         Teorien kan ikke bevise Gud

·     -   1. Alle mennesker er bevidste om en objektiv moralsk lov.

2. Moralske love forudsætter en moralsk lovgiver.3. Derfor må der være en overordnet moralsk lovgiver, og denne lovgiver er Gud.

·          - Kant, som ellers afviste alle argumenterne for Guds eksistens på en stribe, accepterede altså den moralske tilgang. Ikke som et bevis for Guds eksistens, men som en måde at vise, at Gud er et nødvendigt postulat for moralsk levned. Ifølge Kant må vi handle som om Gud eksisterer, for at moral skal have nogen som helst fornuft.

·       -   Kant hævder, at 'eksistens' ikke en egenskab og derfor ikke er noget, man kan mangle. Fra en påstand om, at Gud har den egenskab at være det højeste væsen, kan man ikke slutte til, at dette væsen også eksisterer.

·       -  Ifølge Kant må vi handle som om Gud eksisterer, for at moral skal have nogen som helst fornuft. 

Naturteologi og videnskab - funktioner og ydmyghed

Naturteologi og videnskab

Forklar naturteologiens mange funktioner og naturteologiens ydmyghed

På trods af ”fejl” og kritik af naturteologien blev der stadig skrevet og læst naturteologi. De mange bøger blev flittigt læst og i 1836 udgav William E. Bucklands bogen: Om geologi og mineralogi. Her forsøgte han at fremme geologien blandt andre videnskaber og gør brug af naturteologien til at understøtte sine opdagelser i geologien. Naturteologien gjorde det lettere for de religiøse/samfundet at acceptere eller åbne op for videnskaben. De brugte naturteologi til at forsikre folk om at de ikke går ind og modsiger guds eksistens. Mange tror ikke på biblen men naturen kendes af alle og naturteologi kan derfor gøre dette synspunkt lettere at acceptere.  

Videnskaben og naturen i sig selv kan ikke definere eller bevise gud eller guds eksistens, det er et spørgsmål om tro og teologisk åbenbaring. Forskning af naturen kan allerhøjest styrke en allerede eksisterende gud. Naturteologien angiver ikke nogen bestemt gud, men blot en designer der har skabt det hele.

Lasse Holm & Minna Husted

Naturteologi, designargument & William Paley (Maja Smedegaard & Søren Sommer)

Forklar hvad der forstås ved naturteologi og designargumentet

Naturteologi var en filosofisk og tidlig videnskabelig retning i 1700- til tidligt i 1800-tallet, hvor man igennem studier af Guds skaberværk (naturen) kunne tilegne sig kundskab og forståelse af Gud selv, for eksempel om han eksisterede. Det vil sige, at naturteologi er en form for teologi, hvor man søger at slutte sig til Guds eksistens og egenskaber ved brug af fornuften.

Naturteologien er en modsætning til åbenbaringsteologien, hvor Gud her vil komme til syne gennem Jesus som Kristus og gennem Bibelens ord. I stedet havde naturteologien en tilknytning til naturvidenskaben, da naturteologien søgte om at opstille rationelle (fornuftige) beviser for Guds eksistens. På den måde fungerer naturteologien som en slags dialog ved at påvise, at videnskaben og religionen ikke var to modsætninger, men at de tværtimod understøttede hinanden for at finde beviser for Guds eksistens. Det var især i forbindelse med naturteologiens såkaldte designargument, at de tætte forbindelser mellem videnskab og religion blev knyttet.

Designargumentet går ud på, at fordi verden fremstår som skabt med intelligens, orden og skønhed, må der stå en guddommelig designer bag. Ved at bruge eksempler fra både den fysiske med også biologiske verden anvendte naturteologerne designargumentet til at overbevise folk om Guds eksistens, og at han ret faktisk havde de egenskaber, som man mente han traditionelt set har i religionen, både hans almagt, visdom og godhed. Naturteologerne ville opbygge et empirisk (baseret på erfaringer og sanser) bevis for Guds eksistens. Dette er også med til at underbygge den tilknytning, der er imellem videnskaben og religionen, at naturteologerne tror på Guds eksistens, men at de vil vide, at han findes, som man kan igennem naturvidenskaben, og ikke tro på at han findes, som man gør igennem religionen. 

Forklar hvordan William Paley argumenterer for Guds eksistens?

Analogien mellem et ur og naturen: Uret er for en urmager, som naturen er for gud.
Enkeltdelene i et ur arbejder sammen mod et fælles mål, som er større end nogen af enkeltdelene kan opfylde på deres egen hånd.

"Der kan ikke være design uden en designer, fremstilling uden én, der fremstiller, orden uden valg, bearbejdning uden én, der bearbejder, indordning under et formål uden det, der kan intendere et formål, midler tilpasset et mål"

Konkret, så prøver William Paley at forklare, hvordan et instrument som uret kræver og forudsætter en designer bag dets eksistens. Et "univers", der skulle være uendelig meget mere komplekst end et ur.  Denne designer er Gud.

Resten af William Paleys hovedværk fokusere i en større grad på, hvordan han empirisk argumenterer for den design han ser overalt i naturen. Her benytter han et sandsynligheds argument, som er baseret på en overensstemmelse mellem den centrale ur-analogi og det empiriske vidnesbyrd for design, som er at finde i naturen.

Udover uret, så prøver han på at argumentere for en designer bag bl.a. funktioner og muskler hos mennesker og dyr, detaljerede beskrivelser af insekter og planter og kapitler om fysik og astronomi.

Han finder hele tiden påstande, som kunne hjælpe med at bekræfte hans antagelse. Dette kunne være dyrs anatomiske karakteristika.  Slangens hugtænder, den virginianske rottes pung, kamelens mave og spættens næb. Objekter, som alle sikre de forskellige arters overlevelse i naturen.  De må være skabt med et formål, og derfor må de også være produkter af design.

William Paley argumenterer også for guds eksistens i den afsluttende del af værket

Her argumenterer han ud fra hans egne erfaringer fra naturen. Her prøver han desuden at bekræfte den opfattelse, at gud besidder to genskaber. Disse to egenskaber er Guds enhed og godhed. To egenskaber, som traditionelt tillægges Gud i teologien.

·         Enheden i naturens "lovmæssighed" peger på enhed i den gud, som har skabt naturen.

·         Studiet af naturen viser os, at Gud er god og gavmild

William Paley prøver at bekræfte Guds gavmildhed og godhed ud fra en længere fortælling. William Paley mener, at Gud har skabt en verden af mangfoldighed, glæde og fornøjelses og netop dette, bekræfter han guds to egenskaber ud fra.

Religioner i Europa vist på kort - Pernille Lund

Opdagelsesrejsende

Renæssancen på samfundsniveau - opdagelsesrejsende

Handlen blomstrer

Der var i 1200-tallet begyndt en større handel mellem landområderne. Nu handlede man ikke længere kun med naboen, men også på tværs af landegrænser, og der blev bl.a. brug for et bankvæsen. Det startede i Italien, og derfor stammer langt de fleste finansielle ord fra Italien

 

Christoffer Columbus:

- opdagede Amerika i 1492 

- I Lilleasien havde tyrkerne overtaget handelen og sat priserne op.

- Det handlede om at udvide sine handelsruter

- Der kom enorme skatte, fra det helt ny opdagede Amerika. De tog store guldskatte med hjem, og i deres søgen efter rigdom nedslagtede de sagesløse indianere.

- Manden, der opdagede Amerika, Christopher Columbus, var egentlig fra Genova i Italien.  

Vasco da Gama:

Opdagede Indien i 1498

-Handelen med østen var utrolig profitabelt i renæssancens Europa!

- Kiloprisen på peber nærmede sig prisen på guld!

- Silkevejen var ikke længer tilgængelige, eftersom der var hyppige overfald på karavanerne. Derfor var det for dyrt of for svært at transportere til Europa ad den vej!

- Derfor skulle der findes en alternativrute til Indien!

- Portugal ville gerne være med i "gamet" igen, eller i det mindste få en bid af kagen, i handelen med varer fra Østen, ved at finde søvejen om Afrika.
  

Kort over tro i Europa

Farverne på kortet betyder følgende;

Protestantisme

Ortodox

Katolsk

Arabisk Indflydelse

Opdagelsesrejsende i renæssancen - Ferdinand Magellan og Francisco Pizzaro

Opdagelsesrejsende i renæssancen

Ferdinand Magellan

Født i Portugal 1480 - død 27 april 1521

Ferdinand Magellan var en portugisisk søfarer, men sejlede under Spansk flag.

Som den første Europæer, sejlede Ferdinand d. 1 november 1520 syd om Sydamerika og der derfor den første europæer der nåede Stillehavet.

Som følge af Ferdinands ankomst til stillehavet, fuldendte han den første jordomsejling

Ekspeditionen gjorde brug af en passage som senere blev opkaldt efter Magellan, hedder Magellanstrædet

Ferdinand døde i slaget ved Mactan på øen Mactan i Filippinerne.

Da ekspeditionen ankom til Mactan, begyndte de straks at sprede guds ord. De fik held af at døbe de fleste klanledere så de blev indlemmet i den katolske tro.

Som resultat af deres åbenbaring skulle alle stammerne udlevere føde til skibet, men der var nogle stammer som nægtede.

Navnet på høvdingen af en af stammerne som nægtede at give mad til Ferdinand, hed Datu Lapu-lapu. Ferdinand kunne ikke tolerere at der var nogle der sagde ham imod og ville undertvinge de resterende stammer.

Det endte med et slag mellem ekspeditionen og stammen. Det resulterede i at Datu Lapu-lapu dræbte Ferdinand i slaget.

Francisco Pizzaro

Født 1471-1476 - død 26 juni 1541

Francisco var en spansk conquistador/erobrer, som erobrede Inkariget og grundlagde byen Lima, Perus hovedstad

Francisco havde hørt rygter om Inkaernes rige og byer af guld, så i 1524 anførte han en ekspedition til Inkaernes rige.

Da han fandt at rygterne var sande, vendte han tilbage i 1531 med Spanske tropper for at erobre Inkaerne.

Francisco formåede at tage Inkaernes kejser, Atahualpa, som gidsel og krævede en løsesum for kejserens frihed. Da løsesummen blev betalt af Inkaerne, dræbte Francisco Atahualpa og efterlod Inkaernes rige uden en kejser. Inkaerne, uden en fælles leder var et let bytte for de Spanske tropper og Francisco erobrede Inkaerne.

Francisco fik dog ikke lov at nyde frugten af sine handlinger, idet han blev snigmyrdet i 1541.