Religioner i Europa vist på kort - Pernille Lund

Opdagelsesrejsende

Renæssancen på samfundsniveau - opdagelsesrejsende

Handlen blomstrer

Der var i 1200-tallet begyndt en større handel mellem landområderne. Nu handlede man ikke længere kun med naboen, men også på tværs af landegrænser, og der blev bl.a. brug for et bankvæsen. Det startede i Italien, og derfor stammer langt de fleste finansielle ord fra Italien

 

Christoffer Columbus:

- opdagede Amerika i 1492 

- I Lilleasien havde tyrkerne overtaget handelen og sat priserne op.

- Det handlede om at udvide sine handelsruter

- Der kom enorme skatte, fra det helt ny opdagede Amerika. De tog store guldskatte med hjem, og i deres søgen efter rigdom nedslagtede de sagesløse indianere.

- Manden, der opdagede Amerika, Christopher Columbus, var egentlig fra Genova i Italien.  

Vasco da Gama:

Opdagede Indien i 1498

-Handelen med østen var utrolig profitabelt i renæssancens Europa!

- Kiloprisen på peber nærmede sig prisen på guld!

- Silkevejen var ikke længer tilgængelige, eftersom der var hyppige overfald på karavanerne. Derfor var det for dyrt of for svært at transportere til Europa ad den vej!

- Derfor skulle der findes en alternativrute til Indien!

- Portugal ville gerne være med i "gamet" igen, eller i det mindste få en bid af kagen, i handelen med varer fra Østen, ved at finde søvejen om Afrika.
  

Kort over tro i Europa

Farverne på kortet betyder følgende;

Protestantisme

Ortodox

Katolsk

Arabisk Indflydelse

Opdagelsesrejsende i renæssancen - Ferdinand Magellan og Francisco Pizzaro

Opdagelsesrejsende i renæssancen

Ferdinand Magellan

Født i Portugal 1480 - død 27 april 1521

Ferdinand Magellan var en portugisisk søfarer, men sejlede under Spansk flag.

Som den første Europæer, sejlede Ferdinand d. 1 november 1520 syd om Sydamerika og der derfor den første europæer der nåede Stillehavet.

Som følge af Ferdinands ankomst til stillehavet, fuldendte han den første jordomsejling

Ekspeditionen gjorde brug af en passage som senere blev opkaldt efter Magellan, hedder Magellanstrædet

Ferdinand døde i slaget ved Mactan på øen Mactan i Filippinerne.

Da ekspeditionen ankom til Mactan, begyndte de straks at sprede guds ord. De fik held af at døbe de fleste klanledere så de blev indlemmet i den katolske tro.

Som resultat af deres åbenbaring skulle alle stammerne udlevere føde til skibet, men der var nogle stammer som nægtede.

Navnet på høvdingen af en af stammerne som nægtede at give mad til Ferdinand, hed Datu Lapu-lapu. Ferdinand kunne ikke tolerere at der var nogle der sagde ham imod og ville undertvinge de resterende stammer.

Det endte med et slag mellem ekspeditionen og stammen. Det resulterede i at Datu Lapu-lapu dræbte Ferdinand i slaget.

Francisco Pizzaro

Født 1471-1476 - død 26 juni 1541

Francisco var en spansk conquistador/erobrer, som erobrede Inkariget og grundlagde byen Lima, Perus hovedstad

Francisco havde hørt rygter om Inkaernes rige og byer af guld, så i 1524 anførte han en ekspedition til Inkaernes rige.

Da han fandt at rygterne var sande, vendte han tilbage i 1531 med Spanske tropper for at erobre Inkaerne.

Francisco formåede at tage Inkaernes kejser, Atahualpa, som gidsel og krævede en løsesum for kejserens frihed. Da løsesummen blev betalt af Inkaerne, dræbte Francisco Atahualpa og efterlod Inkaernes rige uden en kejser. Inkaerne, uden en fælles leder var et let bytte for de Spanske tropper og Francisco erobrede Inkaerne.

Francisco fik dog ikke lov at nyde frugten af sine handlinger, idet han blev snigmyrdet i 1541.

Renæssance - Kunst og arkitektur

Arkitektur:

Søjler, pilastre og trekantsgavle, som oprindeligt blev brugt i de klassiske templer, blev anvendt i renæssancen til nye bygninger.

De klassiske søjleordninger blev et bærende element i facaderne.

Karakteristisk for arkitekturen er symmetri, rytme og regelmæssighed. Perfekte grundformer som cirklen, kvadratet og rektanglet blev flittigt brugt i grundplanerne og utallige kirker krones af kupler inspireret af det antikke Pantheon.

Berømte arkitekter:

·         Antonio da Sangallo

·         Rafael

·         Michelangelo

o    En af de helt store arkitekter var eksempelvis Michelangelo (billedhugger, maler, arkitekt og digter). Et af hans helt store og kendte bygningsværker er Peterskirkens kuppel.

Skulpturer:

Billedhuggerne fokuserer på den menneskelige anatomi.

I modsætningen til middelalderens stive figurer, er renæssancens figurer mere livagtige og bevægelige. Kroppene har tyngde og volumen. Renæssancebilledhuggernes forbillede er den klassiske skulptur, derfor er det den fuldendte menneskekrop, som dyrkes.

Malerier:

Kendte kunstnere:

·         Michelangelo

·         Rafael

·         Leonardo da Vinci.

Billedrummet var præget af stabilitet og harmoni.

Scenerne er ofte i dagslys med personer, afbildet i deres bedste alder. Smukke poseringer, som gengiver den menneskelig krop fra sin bedste side. (menneskets anatomi)

Motiverne er verdslige og religiøse og antikken bruges som en inspirationskilde. 

Vigtige Teknologier for Renæssancens Samfund

For at opnå et samfund, som det i renæssancen, krævede det en række "hendelser" eller teknologier;

•Ploven + Møllen
Ploven og møllen betød, at man ikke længere havde brug for samme mængde muskelkraft som i middelalderen. 

•Større Handels Byer
Flere mennesker fik mulighed for at arbejde på andre måder, hvilket betød at vi fik større handels-byer.  

•Universiteter
Flere mennsker fik tid, og derved blev der brug for flere universiteter.

•Bogtrykkerkunsten (Johann Gutenberg)
Da man opnår bogtrykker kunsten, kan man producere bøger meget billigere. Det betød at normale mennesker også kunne få råd til at købe bøger, og viden blev mere almen.

Samfund i Renæssancen

Hvad betyder renæssance?

Renæssancen betyder genfødsels af antikken og de antikke idealer - genfødsel af mennesket

Samfundet og samfunds omvæltninger? (kirken, kongen)

Samfundet før renæssancen var kraftigt præget af feudalisme. Det vil sige at samfundet var opbygget i en tredeling

Hvor paven og kongen var øverst, dernæst adelige og biskopper og til sidst bønder og præster. Dette system blev efterhånden udskiftet med den moderne magtstat som var mere centraliseret og bureaukratisk. (styret af embedsmænd). Dette skyldes især den fremvoksende rationalitet og individualisme der prægede denne periode. Det var det enkelte menneske som var i fokus og filosofien blomstrer igen.

Helt simpelt:

Det store flertal af renæssancens mennesker var bønder og borgere. Disse to grupper ene om at betale skat, mens løsgængere, prostituerede og tiggere stod helt uden for. Renæssancens standssamfund havde en fastlagt arbejdsdeling, som skulle tjene fællesskabets bedste. Bønderne producerede fødevarer, borgerne udførte handel og håndværk, adelen gik i krig og kirken sikrede fromheden. I tidens opfattelse var denne orden indstiftet af Gud, og øverst stod kongen som landsfader og overhoved for kirken.

Reformation

Det er også i renæssancen vi har reformationen. Ved reformationen blev den danske kirke protestantisk i stedet for katolsk og med den danske konge som øverste beskytter. Dette tog sit udspring i Wittenberg i Tyskland hvor Martin Luther kritiserede den katolske kirke og især deres afladspraksis.

Filosofi og teologi bliver adskilt. Martin Luther - 1536 reformation i danmark, vi blev protestanter.

Peter Kemp

NærhedsEtikken vs. Ansigtsetikkenn

•Nærhedsetikken: Man har et ansvar over for andre så snart man ser dem eller snakker dem

•Ansigtsetikken: Tager udgangspunkt i nærhedsetikken, men tager højde for teknologien vi lever i

”Det uerstattelige”

•Et menneske er uerstatteligt, da et hvert menneske er unikt og kan ikke erstattes

•En stol kan derimod ødelægges og erstattes

Den uerstattelige natur

•Naturen er sårbar over for teknologien indgreb.

•Det hele er unikt og kan ikke genskabes

Gruppe 2 - Etik i Middelalderen. Jens, Maja og Søren S.

 Etik i middelalderen

Anselm af Canterbury (cirka 1033-1109) ville bevise, at filosofien faktisk slet ikke giver mening, hvis den ikke er baseret på en tro på den treenige gud.

Alt rationalitet bliver relateret til gud. Gud er den største!

"Gud er det end hvilket intet højere kan tænkes" - Altså at gud og troen er over den menneskelige tænkning og forstand. Hvis der fx sker en ulykke, hvor et lyn slår ned, og man så mener at det er gud skyld, så er man ikke i stand til at forklare andet. Menneskelige handlinger må derfor i sagens natur pege tilbage til gud.
Thomas Aquinas
Italienske filosofi Thomas Aquinas (1224-1274)(præget af Aristoteles). For ham var den naturlige lov, den der præger hele skaberværket helt central. 
Mennesket har en kerne der stemmer overens med guds vilje fordi mennesket tager del i den naturlige lov
Han er optaget af det ondes problem. "gud er algod, almægtig og alvidende, må ondskab i verden skyldes fraværet af eller manglen på noget"
Det er derfor Thomas' pointe, at det er menneskets eget frie valg, der gør det i stand til at modsætte sig gud og gøre ondt. Derfor har mennesket selv mulighed for at vælge.
I forhold til antikken siger man, at etikken i denne tid virkelige bliver gjort kristen. 

Dydsetikken - gruppe 4

Dydsetikken - forklar hvordan dydsetikken kommer til udtryk i dag:

Dydsetik: man indoptager nogle dyder som bliver en del af ens personlighed - ikke gøres af pligt.

-Løgnen i sig selv, det at lyve for at opnå ting: f.eks. Penge, ses ofte i dagligdagen, vi kender det fra os selv. Forskellige kulturer gør forskellige ting i forhold til dydsetik, da de etiske regler og moralen kommer i 2. række, ville dydsetikkeren ikke lade disse stå i vejen for et bedre liv. (slaver, vold, løgne, utroskab osv.) Det behøver ikke kun være dårlige ting, det kan også være sandheden hvis det er den der giver adgang til et bedre liv.

Gruppe 4 

Platons etik

Forklar sammenhængen mellem Platons idélære, statslære og etik.
Majbrit, Janne og Pernille. Gruppe 1.

Platon opdelte verden i to; idéernes verden og fænomenernes verden. Han mente ikke at det evige er i den sanselige verden/fænomenernes verden, som er den verden, som mennesket optræder i. Det virkelige findes i den bagvedliggende verden, som er idéernes verden. I idéernes verden, som han betegner som den virkelige verden, kan der heller ikke ske forandringer, ligesom der kan ske forandringer i fænomenernes verden, hvor mennesker bl.a. kan ældres og dø.

Platons etik fokuserer på fornuften. Den ideale verden/virkelige verden kan nemlig ikke sanses – den er kun tilgængelig for fornuften.

Det er filosofferne, der i høj grad har indsigt i idéernes verden. Filosofferne bør altså være dem med den højeste status i samfundet, da de er de ledende i samfundets definition på, hvad det gode er. Man kan sige at filosofferne var normsættere. 

Den aristoteliske etik (Dydsetik)

Mennesker opnår det gode liv ved at foretage forskellige handlinger som er til gode for sig selv og andre.
Det ikke kun målet, men også rejsen som kan betyde noget for det gode liv. Det gode liv = lykke

Aristotiles mener også at man opnår lykken ved at lykkes som et menneske. Han mener man kan blive et bedre menneske ved at udføre forskellige dyder såsom gavmilhed, ærlighed, modighed, retfærdighed og andre. Det er ikke nok at du selv syntes du lykkes, men du skal også kunne lykkes for andre mennesker.

ISME-boksen

• Empirisme = Baseret på erfaring og sanser

• Rationalisme = Baseret på fornuft, og det man kan tænke sig til.

• Monisme = Grund position (alt i verden udgår fra én ting) = Et stof, som ligger til grunde for alt.

• Dualisme = Der findes to verdener.

• Skepticimse = Man er skeptisk

• Relativisme = Alt er relativt, individuelt udgangspunkt i mennesket. Det er forskellige fra menneske til menneske hvordan man betragter verden.

• Polis = Små enheder --> Bystater (store og små)
• I kraft af helheden er man noget.

• Kosmos-tanken = Orden, Balance

• Demos = Folk

• Kratos = Styre

• Aristokrati = Styreform (En gruppe, som er bedre egnet end andre --> overklassen)

• Ontologi = Læren om det der er (det værende)

• Teleologisk = at alting har et formål, en hensigt eller et mål

• Paradigmeskifte = Man tænker på en helt ny måde. Vender verdenen op og ned.

• Sekularisering = Religionen og staten/loven/samfundet bliver adskilt. Religionen bliver noget for sig selv. Kommer fra reformationen og renæssancen.

• Eksistentialisme (Søren Kirkegaard er eksistentialismens fader) = verdenen er gennemsyret af naturvidenskaben (hvad skal vi stille op med os selv?) = At træde frem. Forholder sig til tilværelsen til det vi er og det vi gør.

• Indifferent = det forfærdelige

• Suspension: Tilsidesat / afsat

• Nihil = Intet
  Nihilisme = Intet er givet

• Ateisme: Afvisning af Guds eksistens

• Deisme: Troen på eksistensen af en Gud, der har skabt verden, men ikke griber ind i dens gang.
• Teisme: Troen på eksistens af en Gud, der har skabt verden og fortsat opretholder den og virker i den.

Parmenides

Parmenides (ca. 540-480 f.Kr.)

Parmenides tog udgangspunkt i den logiske tænkning og de selvindlysende sandheder. Han mener ikke at der kan forekomme forandringer i naturen. Og hvis vi synes, at det ser sådan ud, er det fordi vores sanser bedrager os. Vores erfaringsverden er en illusion.

Et eksempel på at han tager udgangspunkt i selvindlysende sandheder (axiomer) kan vises med sætningen:

”alle mennesker er dødelige”.

Ud fra dette udleder (deducerer) han en logisk følgende teori (teorem):

”jeg er dødelig”.

For da alle mennesker er dødelige, må det også gælde ham. Han mener nemlig at det, der er, er, og at det, der ikke er, er ikke.  

Altså det, som er her, har altid været her, og vil altid være det. Og at det som ikke er her, er her ikke, og det vil der aldrig blive ændret på. Forandringen er ikke mulig, og der er ingen bevægelse i verden.

Pythagoras

Pythagoras

570 – 497 F.Kr

Han var den første til at omtale sig selv som filosof. Hans tanker tog udgangspunkt i religion og myter, men også i tal. Han fandt f.eks. frem til det eksisterende proportionale forhold der er mellem længden på stengene og tonehøjden i et strengeinstrument, f.eks. en guitar. Forholdet kunne udtrykkes med talrækken. Han konkluderede ud fra dette, at alverdens ting måtte kunne beskrives ud fra tal. Han brugte matematikken til at forstå verden. F.eks. mente han og hans tilhængere at universet var bygget op omkring love der igennem matematikken kunne beskrives og efterhånden blev matematikken en videnskab i sig selv. De græske filosofer søgte ikke længere svar og verdensforklaringer via myter men i stedet ved hjælp af filosofi – sætte spørgsmålstegn ved ting, tænke selv og drage nye konklusioner.

Minna, Jens, Søren PK & Kenneth    

Oldtiden:
Revolutionering i landbruget eks. Ploven, dyrkning af jorden osv.

Middelalder – 500-1500

Tidligere blev middelalderen anset for en tilbagestående periode, hvor mennesker ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Middelalderen var teknologisk mere avanceret end klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (på middelalderlatin), og universiteter opstod flere steder i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt krydsfelt for katolikker og muslimer i Spanien og viden spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på forretningsrejse til Kina. Rejsen er forløberen for opdagelsesrejserne i renæssancen, men de har deres udgangspunkt i middelalderen

Romerriget 27-476:

Nye opfindelser og tænkning. Akvadukter, broer, katapulter og andet krigsudstyr.
Julius Cæsar krigslegende, god strateg.

Renæssance:

"Renæssance" - Genfødsel

·         Genfødsel af antikken og de antikke idealer

·         Genfødslen af mennesket

Humanisme --> alle blev mere vigtige

Ændrede økonomiske forhold (efter pesten)

To store krige (bl.a.)

·         Hundredårskrigen (1337-1453)

·         Trediveårskrigen (1618-1648)

Kirken begynder at miste magt --> bibelen passede nødvendigvis ikke

Verden opdages

Det starter i Italien:

·         Firenze, Venedig, Milano, Genova, Sienna

·         Rige Handelsbyer

·         Bandkvæsen

 Bank og Bankerot (smadre et bord)

·         Kunstcentre

·         Familiedynastier

Den bevægede Jord

Kopernikus

Oplysningstiden

Det var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.

Industrisamfundet - 1800 tallet:

Den industruelle revulotion. Nye arbejdsforhold, effektivisering. Forlader tidligere bonde og feudalsamfund. Fabrikker og urbanisering. Uddeling af arbejdsopgaver. Vækst og fremgang

Det moderne samfund:

7 karakteristiske træk ved det moderne samfund: 

Nationalstater: Fra fyrstestat med undersåtter til nation med borgere.Nationalisme.

Udviklet kapitalisme: Handel og pengeøkonomi erstatter selvforsyning og bytteøkonomi.

Industrialisering: Fabriksproduktion med brug af maskiner à kraftig øgetproduktivitet.

Urbanisering: Fra land til by à storbyer i stort tal. Byen bliver produktionssted.

Sekularisering: Adskillelse af religion og politik. Tro bliver en privatsag.

Rationalisering: Videnskab erstatter religion som rettesnor. Naturvidenskab bliver idealet.

Specialisering: Arbejdsdeling med vidt forskellige funktioner i arbejdsprocessen. (effektivitet)

Heraklit (540-480 f.v.t.)

Heraklit: En græsk filosof fra Efesos i Lilleasien. 

Heraklit mente, at ’alting flyder’, ment på den måde at alt er i konstante forandringer. For eksempel kan man ikke bade i den samme flod to gange, for anden gang man vil i floden, har floden forandret sig, eller også har man selv forandrer sig. Alt er i bevægelse, så der er intet som varer evigt. Dette er noget af det mest grundlæggende for naturen.
Heraklit mente, at det er modsætningerne, som skaber forandringerne. Når der sker forandringer skabes nye modsætninger, som derefter skaber nye modsætninger osv.. Kendte vi ikke til nat, kendte ingen til dag. Kendte ingen til lys, ville vi ikke vide hvad mørke var.

Nogle af Heraklits aforismer:
”Havet er både noget meget rent og noget meget snavset vand: For fisk er det drikkeligt og sundt, for mennesker udrikkelig og giftigt.”
”Det kolde bliver varmt, det varme koldt, det fugtige tørt, det udtørrede vådt.”

Chris's guld

Romerriget: 27 f. Vt. - 476
Hannibal hærførereren
Akvædukter
Organisation
Badeanstalter

Middelalderen: 476 - 1453 ( de vest- og øst-rommerske  rigers fald)
Borge og slotte
Landbrug

Opdagelsesrejsende: sen middelalder til omkring 1800-tallet
James cook, christopher columbus

Den industrielle revolution: sen 1800-tal til først i 1900-tallet
Dampmaskiner
Mekaniserede og automatiserede spinderokker

Moderne samfund: sidste del af 1900-tallet
Atombomben, einstein, truman

Teknologi historie

13.000 f.kr. til år 1050 e.kr.	Oldtiden	Romerriget
1000 – 1536 e.kr.	Middelalder	Bogtrykkerkunsten Landbrugsteknologi Byggetekniske teknologier Krigsteknologi Energi og tekniske teknologier Bygninger Colombus
1400 - 1600	Renæssance	Kunst Store bygninger Opdagelsesrejsende Filosofi Det nye verdensbillede
1690 - 1800	Oplysningstiden	Videnskab
1900 - 1950	Industrisamfundet	Transportsektoren (Jern/stål/damp/værktøjsmaskiner) Bomuldsindustrien Store revolutioner
18-1900 -	Det moderne samfund/postmoderne samfund	Mikroelektronikken Masseproduktion

Tidslinje over Teknologi Historie (Lavet af Lasse Holm Thomsen)

Sørens Dejlige Stikord!

Ol-tiden 13’000 f.kr.

·         Ploven påvirker menneskeligheden

·         Vi bruger værktøj frem for menneskelig kræft – første rigtige værktøj der letter vægten fra menneskets skuldrer

Romerriget: 27 f.kr – 476/1453

·         Teknisk afhængig af muskelkraft

·         Teknologier er ikke nye, men forbedrede/stjålne

·         Manglende lyst til at investere

·         For en romer er magt, status og ære vigtigere end penge.

·         Romerhæren var meget stor og effektiv. Der romerske hær var utrolig velorganiseret helt ned i detaljerne.

·         Slaver.

Middelalder: 500-1500

·         Mellem Antikken og renæssancen

·         Statisk periode med mange omvæltninger

·         Stor ændring i måden man handler på

·         Landbruget

·         Uret

·         Bogtrykkerkunsten

·         Brillerne

·         Hospitaler

·         Kristendommens opblomstring

·         Paven

·         Byerne vosker (højmiddelalderen)

·         Senmiddelalder: Universiteter, Hundredårskrigen

Renæssance: 1300-1500-1600

·         Begynder i 1300-tallet i Italien slutter ca. 1650 oppe i nordeuropa

·         Stor kunst og prægtige bygninger; Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Bonicetti

·         Nye ideer, tanker opdagelser

·         Svækkelse af kirkens magt.

·         Luther

Industrielle Revolution: 1750-1850

·         Om overgangen fra subsistensøkonomi til forbrugersamfund. Når mennesker, i stedet for at bruge tiden på at skaffe mad, bruger tid på at arbejde, for at kunne købe mad osv.

·         Nordstater fra-rives England

·         Urbanisering

·         Elektronisk kommunikation

Anden Verdenskrig

·         Atombomben