Jean Jaques Rosseus (Maja og Minna)

Hvem er Jean Jaques Rosseus?

En schweizisk-fransk filosof, forfatter og komponist, der som moralist, samfundstænker og pædagog har haft afgørende indflydelse på moderne vestlig civilisation. Hans elskerinde Therese fødte 5 børn der alle endte med at blive fjernet fra dem. Hele livet var han meget musikalsk og han brugte mange år på at udvikle sit musiktalent, men han slog aldrig rigtig igennem som musiker. Han skrev bl.a. essays om musik og en mislykket opera. Det var først i sit forfatterskab han slog igennem. Først med sin bog: diskussion om videnskaberne og kunstarterne. Han mener ikke at de intellektuelle fremskridt vil fremme moralen. Det er dog ikke hans mest populære værk. Han skrev de 2 værker: Samfundspagten og Emile eller om opdragelsen, som er meget populære og vigtige i dag. Samfundspagten som også kan kaldes den sociale kontrakt udtrykker hans syn på mennesket, civilisationen og samfundet. Han skriver: "mennesket er født frit, og det er overalt i lænker." Med dette mener han at de politiske systemer vi havde indrettet ikke tillod os at være frie mennesker. Han har ikke tillid til at fornuften kan skabe en bedre verden. Fornuften har udviklet os og vi har fået bevidsthed om andre mennesker. Heraf kommer moralen men det gør os også magtsyge, misundelige og hovmodige, fordi vi nu kan sammenligne os med andre mennesker. Han mener derfor at fornuften både kan være god og dårlig. Han skriver at den naturlige frihed og lighed mellem mennesker er gået tabt med fornuften men han mener også at den kan genskabes igen. I hans værk Emile (Om opdragelsen) viderefører han frihedstanken. Bogen er pædagogisk og udtrykker Rousseaus syn på børneopdragelse. Han går ind for at børn skal have en fri opdragelse så vi kan skabe frie mennesker der kan tage var på sig selv. Derfor skal der tages hensyn til deres individuelle natur og evner.

Hvordan kan vi se indflydelsen fra hans tanker i vores samfund? Barn og kultur.

Rosseau går meget ind for frihed og lighed. Grundlaget for samfundet er ifølge Rousseau, at frihed og lydighed stemmer overens. 'Borger' betyder nemlig, at man både er 'undersåt' og 'regent'. Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme. Dette kalder filosoffen med egne ord for "det politiske legemes essens." Disse tanker kan vi tydeligt se i dagens Danmark. Vi er alle sammen med til at bestemme, hvordan Danmark skal være. Vi har hver især sat vores et præg i samfundet, men der er stadig personer, som har mere indflydelse end andre.

Centralt blandt hans opdragelsestanker står "naturligheden". Rousseau tillægger barndommen er en selvstændig værdi, det vil sige, at børnene 'godt kan selv'. De skal ikke overbeskyttes, men lære af egne fejl. Barndommen er ikke et forstadie til voksenlivet, men en periode i sig selv, som er meget vigtig.

"Iagttag naturen og følg den vej, som den foreskriver. Den opøver bestandig børnene, den hærder deres temperament ved prøvelser af enhver art; den lærer dem tidligt, hvad pine og smerte vil sige […] Hærd deres legeme over for årstidernes, de forskellige vejrligs, elementernes barskhed, over for sult og tørst."

Det i tydeligt i vores samfund at se forskellen på et barn med små faste rammer, men som alligevel selv lærer af sine fejl og børn med hårde rammer, som ingenting må. Det er de børn med små faste rammer, som lærer mest om sig selv, og hvad de selv er i stand til. Det er denne naturlighed, som Rousseau mener er vigtig i barndommen, at børnene bliver selvstændige.

Denne politiske legeme (Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme) kan blive moralsk undergravet. Det kan for eksempel ved at borgerne ophører med at være borgere og i stedet for sætter sine privatinteresser over det fælles. Så handler det nemlig ikke længere om alment fællesskab, også kaldet ifølge Rousseau for 'almenviljen', men i stedet for handler det om en samling af individuelle viljer, som Rousseau kalder 'alles vilje'. Almenviljen vil det bedste for helheden. Her træder borgerne sammen men henblik på hvad der er godt for det politiske legeme. 

Montesquieu

1689-1755

• Fransk forfatter og politolog(samfundskundskab)
• Baron
• Inspireret af John Locke
• Fortaler for magtens tredeling
• Forkæmper for britisk frihed i de britiske kolonier i Amerika
• "Regeringsmagten bør fungerer sådan, at inden behøver at frygte hinanden"
• For første gang internationalt bemærket i 1721 med samfunds satire

Magtdeling

• Når frem til at politisk magt må være delt i 3 frit stående institutioner: udøvende, lovgivende og dømmende
• Helt trygt: monarki med magtdeling
• EN deltager i en magt, måtte aldrig deltage i udøvelsen af en anden.
• Menneskerettigheder
• Menneskets frihed: individets sikkerhed var trygt, da  det ikke kan tvinges til andet end hvad loven tillod.
• Magt begrænses af magt "det er en evig erfaring, at enhver magtindehaver fristes at misbruge sin myndighed og går, til han møder grænsen."
• Inspiration ved udformning af grundlovene i b.la. USA, Frankrig og Norge
• Man må kende de principper, som former menneskets adfærd og samfundets historie for at forme og forstå de love, som skal gælde i et samfund.

Ulige statsformer: love skulle gælde efter retfærdighed og frihed

• Fordømte despoti (en styreform baseret på frygt) og anarki(fraværd af styre)
• "Det er umuligt at tale om disse monstrøse regeringer uden at blive vred".

Klimalæren

• Menneskers forskellighed
• De varme lande: styret af lyster og antipatier, var ærekære og dovne, samt krævede lov og orden i højere grad end mennesker i nord
• Mennesker i Nord: kraftigere, mere fremtruende, højmodige, men tilgivende samt uvillig til at nyde og skabe skønhed. Ikke ligeså udviklede love og dømte efter hvad øjet så.
• Bosætter europæere sig i fx Indien vil de med tiden miste de europæiske træk, pga klimaet.
• Fik senere indflydelse på race biologi. 

Ol-tiden: Ploven 13’000 f.kr.

·         Ploven påvirker menneskeligheden

·         Vi bruger værktøj frem for menneskelig kræft – første rigtige værktøj der letter vægten fra menneskets skuldrer

Romerriget: 27 f.kr – 476/1453

·         Teknisk afhængig af muskelkraft

·         Teknologier er ikke nye, men forbedrede/stjålne

·         Manglende lyst til at investere

·         For en romer er magt, status og ære vigtigere end penge.

·         Romerhæren var meget stor og effektiv. Der romerske hær var utrolig velorganiseret helt ned i detaljerne.

·         Slaver.

Middelalder: 500-1500

·         Mellem Antikken og renæssancen

·         Statisk periode med mange omvæltninger

·         Stor ændring i måden man handler på

·         Landbruget

·         Uret

·         Bogtrykkerkunsten

·         Brillerne

·         Hospitaler

·         Kristendommens opblomstring

·         Paven

·         Byerne vosker (højmiddelalderen)

·         Senmiddelalder: Universiteter, Hundredårskrigen

Renæssance: 1300-1500-1600

·         Begynder i 1300-tallet i Italien slutter ca. 1650 oppe i nordeuropa

·         Stor kunst og prægtige bygninger; Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Bonicetti

·         Nye ideer, tanker opdagelser

·         Svækkelse af kirkens magt.

·         Luther

Industrielle Revolution: 1750-1850

·         Om overgangen fra subsistensøkonomi til forbrugersamfund. Når mennesker, i stedet for at bruge tiden på at skaffe mad, bruger tid på at arbejde, for at kunne købe mad osv.

·         Nordstater fra-rives England

·         Urbanisering

·         Elektronisk kommunikation

Anden Verdenskrig

·         Atombomben

Urstof-Teorierne

I denne tidsperiode var det stadig den græske mytologi der styrede det hele – altså at det var guderne som bandt det hele sammen. Thales og hans læring, skabte dog 2 nye teorier om hvad der bandt det hele sammen.

Thales

(Ca. 625 – ca. 545 f.Kr.):

Thales, var den mand som man mente var den første filosof. Han søgte ikke svar ved guderne, men ved naturen. Dette gjorde han ved at iagttage naturen og derefter opstilte en hypotese.  

Han hungrede efter læringen af oprindelsen.

Hans filosofi var at urstoffet, altså det som bandt det hele sammen, var vand – at alt startede som vandt og alt sluttede som vand.   

Thales tog altså udgangspunkt fra hans iagttagelser.

Han var den første empirist. For ham kom iagttagelsen på førstepladsen, mens den logiske ræsonneren kun på en andenplads.

Anaximander

(ca. 610 – 545 f.Kr.)

Han var elev til Thales.

Han var uenig med Thales, han mente ikke at vand var urstoffet. Han mente nemlig at noget som kunne være bindemidlet i hele vores verden kunne ikke være vand. Det skulle være et stof som hverken var vådt eller tørt, tungt eller let. Det var ikke noget naturligt stof.

Han var den første rationalist, fordi han tog udgangspunkt i fornuften ( ratio = fornuft).

Dette var startskudt til filosofi og senere den videnskab vi benytter af i dag

Kants kritik af designargumentet

·         - Vi kan ikke med fornuften bevist Guds eksistens eller egenskaber ud fra vores erfaringsverden. Forsøger vi det, spørger vi efter et formål, men formålskategorien kan ikke med gyldighed anvendes i videnskabens omgang med naturen.

·         Ifølge Kant kan man ikke bevise Guds eksistens vha. fornuft(beviser), men det betyder ikke at Gud ikke eksisterer.

·         - I Biblen bliver historien om Job fortalt. Gud åbenbarer sig for Job – ikke for at forklarer sig, men for at understrege, at mennesket med alle dets begrænsninger ikke kan gøre sig forhåbninger om at forstå den almægtige Gud og hans intentioner. Denne historie bruger Kant som argument for, at Gud kan eksisterer – trods den manglende evne til at bevise det.

·       -   Den teoretiske fornuft går ud over sine egne grænser, når den opstiller Guds beviser

·         Teorien kan ikke bevise Gud

·     -   1. Alle mennesker er bevidste om en objektiv moralsk lov.

2. Moralske love forudsætter en moralsk lovgiver.3. Derfor må der være en overordnet moralsk lovgiver, og denne lovgiver er Gud.

·          - Kant, som ellers afviste alle argumenterne for Guds eksistens på en stribe, accepterede altså den moralske tilgang. Ikke som et bevis for Guds eksistens, men som en måde at vise, at Gud er et nødvendigt postulat for moralsk levned. Ifølge Kant må vi handle som om Gud eksisterer, for at moral skal have nogen som helst fornuft.

·       -   Kant hævder, at 'eksistens' ikke en egenskab og derfor ikke er noget, man kan mangle. Fra en påstand om, at Gud har den egenskab at være det højeste væsen, kan man ikke slutte til, at dette væsen også eksisterer.

·       -  Ifølge Kant må vi handle som om Gud eksisterer, for at moral skal have nogen som helst fornuft. 

Naturteologi og videnskab - funktioner og ydmyghed

Naturteologi og videnskab

Forklar naturteologiens mange funktioner og naturteologiens ydmyghed

På trods af ”fejl” og kritik af naturteologien blev der stadig skrevet og læst naturteologi. De mange bøger blev flittigt læst og i 1836 udgav William E. Bucklands bogen: Om geologi og mineralogi. Her forsøgte han at fremme geologien blandt andre videnskaber og gør brug af naturteologien til at understøtte sine opdagelser i geologien. Naturteologien gjorde det lettere for de religiøse/samfundet at acceptere eller åbne op for videnskaben. De brugte naturteologi til at forsikre folk om at de ikke går ind og modsiger guds eksistens. Mange tror ikke på biblen men naturen kendes af alle og naturteologi kan derfor gøre dette synspunkt lettere at acceptere.  

Videnskaben og naturen i sig selv kan ikke definere eller bevise gud eller guds eksistens, det er et spørgsmål om tro og teologisk åbenbaring. Forskning af naturen kan allerhøjest styrke en allerede eksisterende gud. Naturteologien angiver ikke nogen bestemt gud, men blot en designer der har skabt det hele.

Lasse Holm & Minna Husted

Naturteologi, designargument & William Paley (Maja Smedegaard & Søren Sommer)

Forklar hvad der forstås ved naturteologi og designargumentet

Naturteologi var en filosofisk og tidlig videnskabelig retning i 1700- til tidligt i 1800-tallet, hvor man igennem studier af Guds skaberværk (naturen) kunne tilegne sig kundskab og forståelse af Gud selv, for eksempel om han eksisterede. Det vil sige, at naturteologi er en form for teologi, hvor man søger at slutte sig til Guds eksistens og egenskaber ved brug af fornuften.

Naturteologien er en modsætning til åbenbaringsteologien, hvor Gud her vil komme til syne gennem Jesus som Kristus og gennem Bibelens ord. I stedet havde naturteologien en tilknytning til naturvidenskaben, da naturteologien søgte om at opstille rationelle (fornuftige) beviser for Guds eksistens. På den måde fungerer naturteologien som en slags dialog ved at påvise, at videnskaben og religionen ikke var to modsætninger, men at de tværtimod understøttede hinanden for at finde beviser for Guds eksistens. Det var især i forbindelse med naturteologiens såkaldte designargument, at de tætte forbindelser mellem videnskab og religion blev knyttet.

Designargumentet går ud på, at fordi verden fremstår som skabt med intelligens, orden og skønhed, må der stå en guddommelig designer bag. Ved at bruge eksempler fra både den fysiske med også biologiske verden anvendte naturteologerne designargumentet til at overbevise folk om Guds eksistens, og at han ret faktisk havde de egenskaber, som man mente han traditionelt set har i religionen, både hans almagt, visdom og godhed. Naturteologerne ville opbygge et empirisk (baseret på erfaringer og sanser) bevis for Guds eksistens. Dette er også med til at underbygge den tilknytning, der er imellem videnskaben og religionen, at naturteologerne tror på Guds eksistens, men at de vil vide, at han findes, som man kan igennem naturvidenskaben, og ikke tro på at han findes, som man gør igennem religionen. 

Forklar hvordan William Paley argumenterer for Guds eksistens?

Analogien mellem et ur og naturen: Uret er for en urmager, som naturen er for gud.
Enkeltdelene i et ur arbejder sammen mod et fælles mål, som er større end nogen af enkeltdelene kan opfylde på deres egen hånd.

"Der kan ikke være design uden en designer, fremstilling uden én, der fremstiller, orden uden valg, bearbejdning uden én, der bearbejder, indordning under et formål uden det, der kan intendere et formål, midler tilpasset et mål"

Konkret, så prøver William Paley at forklare, hvordan et instrument som uret kræver og forudsætter en designer bag dets eksistens. Et "univers", der skulle være uendelig meget mere komplekst end et ur.  Denne designer er Gud.

Resten af William Paleys hovedværk fokusere i en større grad på, hvordan han empirisk argumenterer for den design han ser overalt i naturen. Her benytter han et sandsynligheds argument, som er baseret på en overensstemmelse mellem den centrale ur-analogi og det empiriske vidnesbyrd for design, som er at finde i naturen.

Udover uret, så prøver han på at argumentere for en designer bag bl.a. funktioner og muskler hos mennesker og dyr, detaljerede beskrivelser af insekter og planter og kapitler om fysik og astronomi.

Han finder hele tiden påstande, som kunne hjælpe med at bekræfte hans antagelse. Dette kunne være dyrs anatomiske karakteristika.  Slangens hugtænder, den virginianske rottes pung, kamelens mave og spættens næb. Objekter, som alle sikre de forskellige arters overlevelse i naturen.  De må være skabt med et formål, og derfor må de også være produkter af design.

William Paley argumenterer også for guds eksistens i den afsluttende del af værket

Her argumenterer han ud fra hans egne erfaringer fra naturen. Her prøver han desuden at bekræfte den opfattelse, at gud besidder to genskaber. Disse to egenskaber er Guds enhed og godhed. To egenskaber, som traditionelt tillægges Gud i teologien.

·         Enheden i naturens "lovmæssighed" peger på enhed i den gud, som har skabt naturen.

·         Studiet af naturen viser os, at Gud er god og gavmild

William Paley prøver at bekræfte Guds gavmildhed og godhed ud fra en længere fortælling. William Paley mener, at Gud har skabt en verden af mangfoldighed, glæde og fornøjelses og netop dette, bekræfter han guds to egenskaber ud fra.