Hvem er Jean Jaques Rosseus?
En schweizisk-fransk
filosof, forfatter og komponist, der som moralist, samfundstænker og pædagog
har haft afgørende indflydelse på moderne vestlig civilisation. Hans elskerinde
Therese fødte 5 børn der alle endte med at blive fjernet fra dem. Hele livet
var han meget musikalsk og han brugte mange år på at udvikle sit musiktalent,
men han slog aldrig rigtig igennem som musiker. Han skrev bl.a. essays om musik
og en mislykket opera. Det var først i sit forfatterskab han slog igennem.
Først med sin bog: diskussion om videnskaberne og kunstarterne. Han mener ikke
at de intellektuelle fremskridt vil fremme moralen. Det er dog ikke hans mest
populære værk. Han skrev de 2 værker: Samfundspagten og Emile eller om
opdragelsen, som er meget populære og vigtige i dag. Samfundspagten som også
kan kaldes den sociale kontrakt udtrykker hans syn på mennesket, civilisationen
og samfundet. Han skriver: "mennesket er født frit, og det er overalt i
lænker." Med dette mener han at de politiske systemer vi havde indrettet
ikke tillod os at være frie mennesker. Han har ikke tillid til at fornuften kan
skabe en bedre verden. Fornuften har udviklet os og vi har fået bevidsthed om
andre mennesker. Heraf kommer moralen men det gør os også magtsyge, misundelige
og hovmodige, fordi vi nu kan sammenligne os med andre mennesker. Han mener
derfor at fornuften både kan være god og dårlig. Han skriver at den naturlige
frihed og lighed mellem mennesker er gået tabt med fornuften men han mener også
at den kan genskabes igen. I hans værk Emile (Om opdragelsen) viderefører han
frihedstanken. Bogen er pædagogisk og udtrykker Rousseaus syn på
børneopdragelse. Han går ind for at børn skal have en fri opdragelse så vi kan
skabe frie mennesker der kan tage var på sig selv. Derfor skal der tages hensyn
til deres individuelle natur og evner.
Hvordan kan vi se
indflydelsen fra hans tanker i vores samfund? Barn og kultur.
Rosseau går meget ind for
frihed og lighed. Grundlaget for samfundet er ifølge Rousseau, at frihed og
lydighed stemmer overens. 'Borger' betyder nemlig, at man både er 'undersåt' og
'regent'. Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme. Dette
kalder filosoffen med egne ord for "det politiske legemes essens." Disse
tanker kan vi tydeligt se i dagens Danmark. Vi er alle sammen med til at
bestemme, hvordan Danmark skal være. Vi har hver især sat vores et præg i
samfundet, men der er stadig personer, som har mere indflydelse end andre.
Centralt blandt hans opdragelsestanker
står "naturligheden". Rousseau tillægger barndommen er en selvstændig
værdi, det vil sige, at børnene 'godt kan selv'. De skal ikke overbeskyttes,
men lære af egne fejl. Barndommen er ikke et forstadie til voksenlivet, men en
periode i sig selv, som er meget vigtig.
"Iagttag naturen og følg den vej, som den
foreskriver. Den opøver bestandig børnene, den hærder deres temperament ved
prøvelser af enhver art; den lærer dem tidligt, hvad pine og smerte vil sige
[…] Hærd deres legeme over for årstidernes, de forskellige vejrligs,
elementernes barskhed, over for sult og tørst."
Det i tydeligt i vores
samfund at se forskellen på et barn med små faste rammer, men som alligevel
selv lærer af sine fejl og børn med hårde rammer, som ingenting må. Det er de
børn med små faste rammer, som lærer mest om sig selv, og hvad de selv er i
stand til. Det er denne naturlighed, som Rousseau mener er vigtig i barndommen,
at børnene bliver selvstændige.
Denne politiske legeme (Man
bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme) kan blive moralsk
undergravet. Det kan for eksempel ved at borgerne ophører med at være borgere
og i stedet for sætter sine privatinteresser over det fælles. Så handler det
nemlig ikke længere om alment fællesskab, også kaldet ifølge Rousseau for
'almenviljen', men i stedet for handler det om en samling af individuelle
viljer, som Rousseau kalder 'alles vilje'. Almenviljen vil det bedste for
helheden. Her træder borgerne sammen men henblik på hvad der er godt for det
politiske legeme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar