Francois de Voltaire

Francois de Voltaire

Voltaire var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundkritiker. Han blev født i Paris d. 21. November 1694, og han var det 5. barn i søskendeflokken, og kom fra en velhavende købmandfamilie. Han var en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder, og udover det så var han deist (monoteismen – en deist er en som tror på at gud har skabt jorden, men at den kører af sig selv uden at gud griber ind).

Voltaire blev medlem af det franske akademi i 1746.

Han blev uddannet på jesuiterskolen (en katolsk skole der hviler på den skoletradition, som den nyoprettede jesuiterorden grundlagde i 1500 tallet) “Louis-le-Grand”, hvor han brugte meget tid på at kritisere uddannelsen, og som han forlod som 17-årig. På grund af hans viden blev han hurtigt en populær skikkelse blandt det parisiske aristokrati (en styreform hvor det er overklassen – kongen, adelsmænd osv. -  der har magten).

Efter dette kom han mod sin vilje til at studere jura. Formelt var han på jurastudiet, men han brugte meget af tiden på at skrive ærekrænkende digte og senere hen essays og sladderhistorier. Han fungerede også som rådgiver for magthaverne.

I 1717 tilbragte Voltaire 11 måneder i Bastillen (en middelalderborg som blev bygget i 1400 tallet for at holde englænderne væk, men som blev brugt som fængsel for ‘fine’ folk) for en tekst, der var stærkt kritisk over for enevælden.

Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil (man er blevet landsforvist, og vender man tilbage risikere man at blive fængslet) i England, hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki (indskrænket monarki – hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki hvor monarken har uindskrænket politisk magt) og den religiøse tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac Newton og filosoffen John Lockes banebrydende tanker. Voltaire havde holdninger til mange væsentlige emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. Han så disse begreber som nødvendige for sociale og politiske fremskridt i Frankrig.

Voltaire mente, at man skulle have det oplyste monarki, hvor der blev rådgivet af filosoffer som fx ham selv. Han mente, at det var den eneste vej frem, da kongens interesse kun vat at øge Frankrigs magt og velstand overfor resten af verden. Han mente, at enhver skulle have retten til at sige sin mening. Voltaires rejse til England gjorde, at han tog John Lockes natursyn og Englands samfundstruktur til sig. Han tog disse begreber med sig til Frankrig og blev derved en vigtig formidler. Det siges, at hans styrke var at få folk til at tænke over vigtige spørgsmål.

I bogen “Lettres philosophiques sur les Anglais” (Filosofiske breve om englænderne) udgivet i 1733 lovpriste han det engelske samfund, og derved kritiserede han kirken og samfundet i Frankrig. Selvom Voltaire var en anset forfatter, blev bogen forbudt, og alle bøger beslaglagt og brændt. Senere kritiserede Voltaire kongen og hoffet og var gennem sit liv flere gange i fængsel. Han døde i 1778 og blev begravet i Panthéon i Paris ved siden af Descartes og andre franske tænkere.