Thomas Hobbes

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes, 1588-1679, engelsk filosof.

Det voksende modsætningsforhold mellem kongen og parlamentet fik afgørende betydning for Thomas Hobbes’ politiske tænkning. Det var også dette modsætningsforhold, som var baggrunden til Den Engelske Borgerkrig (1642-49). Modsætningsforholdet kan begrundes ved parlamentet fik mere og mere magt, mens kongen havde svært ved at afgive magten. Grunden til at parlamentet fik mere magt, var at magten blev mere individuel (altså fordelt blandt borgerne).

Thomas Hobbes brød med den tidligere politiske tænkning og skabte grundlaget for liberalismen.
Liberalismen findes i forskellige afskygninger, men centralt for dem alle er et kritisk syn på staten, som vha. magt kan risikere at indskrænke borgernes selvstændighed. Staten skal have en minimal rolle, hvilket vil sige, at den skal sørge for få funktioner, som f.eks. at sikre lov og orden via politi og domstole samt forsvare landets grænser. Staten skal kontrolleres så den ikke bliver for stærk og omfattende. Eksempelvis skal staten ikke påvirke markedet, som skal styres af udbud og efterspørgsel.

”Enhver er sin egen lykkes smed!”, lyder et udtryk, som oftest sættes i forbindelse med liberalismen.

Leviathan
Bogen, Leviathan, som Thomas Hobbes udgav, og som han især blev kendt for, forklarer hans grundholdning; ”egoismen, der var mennesket medfødt”. Mennesker stræber efter at skaffe sig fordele og tilfredsstillelse og dermed også undgå ubehageligheder. Alle mennesker indeholder denne naturtilstand.
Men for at det, pga. af denne naturtilstand, ikke skulle blive alles kamp mod alle, så ønskede Thomas Hobbes en form for styring (staten), så menneskene kunne undgå ubehageligheder. Dog skulle menneskene heller ikke styres for meget, så det forhindrede dem i at skaffe sig de fordele og den tilfredsstillelse, som de stræbte efter.

Mennesket besidder en tillige fornuft, siger Hobbes, og den lærer dem, at de kan komme ud af elendigheden og endda skaffe sig større fordele ved at organisere sig, selvom det må medføre, at de så må give afkald på naturtilstandens frihed. – De europæiske idéers historie.

Altså skulle menneske give afkald på noget af deres frihed, hvilket dermed giver staten noget magt. Statens magt sikrer lov og orden via politi og domstole samt forsvare landets grænser, så menneskene kunne skaffe sig større fordele. Uden statsmagt ville menneskene føre krig mod hinanden.