Tidlinje af Line og Sofie

Tidslinje

F. kr.

Thales – 600- 500 f.Kr.

Parminides – 500- 400 f.Kr.

Pythagoras – 500 – 400 f.Kr.

Herakit – 500- 400 f.Kr. 

Platon – 400 – 300 f.Kr.

Aristoteles – 300 f.Kr.

Senmiddelalderen

Columbus – 1400

Ferdinand Megellan – 1400 – 1500

Kopernikus – 1400- 1500

Martin Luther – 1500

Afslutning af naturteologi + starten af oplysningstiden

Thomas Hobbes – 1500 – 1600

Descartes – 1600

John Locke – 1600

Oplysningstiden

Newton – 1600 – 1700

Montesquieu – 1600 – 1700

Rosseau – 1700

Voltaire – 1700

Kant – 1700

David Hume – 1700

Wiliam Paley – 1700

Wilberforce – 1700 - 1800

Darwin – 1800

Huxley – 1800

Herbert Spencer – 1800

Søren Kierkegaard – 1800

Kontraktteorier

John Hobbes

Han mener, at folket skal indgå en samfundspagt om, at der skal være en enevældig konge. Folket kan ikke færdes en selvstyring af magt, da mennesket af naturtilstand altid vil stræbe efter mere magt. Hvis folk altid stræber efter mere magt, vil der være en usikkerhed blandt alle mennesker, som gør at de ikke ved, hvad der kan gøres i frygt om, at andre vil prøve at overtage deres land. Den eneste måde mennesket vil give afkald på sin magt og samtidig færdes, er igennem frygten for et styre med en mand, eller flere mænd. Ved at overføre alt magt til en mand eller en forsamling af mænd, som kommer med afgørelsen baseret på et flertal, kommer frygten men samtidig samarbejde. Det er folket som udpeger de mænd, eller den mand som skal repræsentere dem. På den måde bemyndiger folket sig sine anliggende om almen fred og sikkerhed samtidig med, at de også anderkender at have underordnet deres egen vilje og dømmekraft.

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau mener at mennesket i bund og grund er frit, og han mener at mennesker indgår i sociale kontrakter hvor de frasiger sig selv frihed, og det er forkert. Hobbes mener at mennesket i bund og grund er krigerisk, og det mener Rousseau kan løses igennem en frivilligt indgået social kontrakt. Hvis folk lever under en social kontrakt de ikke selv vælger, lever de som slaver frem for at lave i et samfund. Derfor mener Rousseau at folk selv skal bestemme hvilke love de lever under, og det var den ideologi der gav en af idéerne til Den Franske Revolution. Folkevælgeren er den øverste magt i samfundet.

John Locke

John Lockes kontraktteoris grundlæggende forskel fra Hobbes, er naturtilstanden. John Locke mener at mennesket i bund og grund er fornuftigt, og han mener derfor ikke at naturtilstanden vil ende i totalt kaos. Mennesket vil frivilligt indgå en kontrakt for sikkerhed, men siden denne kontrakt indgås frivilligt imellem mennesker, mener han derfor ikke at mennesket skal opgive friheder for denne kontrakt. Staten skal holde sig fra den enkelte persons ejendom, samtidig med at den sikrede folkets frihed. Dog opfandt Locke den udøvende, lovgivende og dømmende magt senere, som holder samfundet fra anarki. 

Tidslinje for videnskab vs. religion

Francois de Voltaire

Francois de Voltaire

Voltaire var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundkritiker. Han blev født i Paris d. 21. November 1694, og han var det 5. barn i søskendeflokken, og kom fra en velhavende købmandfamilie. Han var en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder, og udover det så var han deist (monoteismen – en deist er en som tror på at gud har skabt jorden, men at den kører af sig selv uden at gud griber ind).

Voltaire blev medlem af det franske akademi i 1746.

Han blev uddannet på jesuiterskolen (en katolsk skole der hviler på den skoletradition, som den nyoprettede jesuiterorden grundlagde i 1500 tallet) “Louis-le-Grand”, hvor han brugte meget tid på at kritisere uddannelsen, og som han forlod som 17-årig. På grund af hans viden blev han hurtigt en populær skikkelse blandt det parisiske aristokrati (en styreform hvor det er overklassen – kongen, adelsmænd osv. -  der har magten).

Efter dette kom han mod sin vilje til at studere jura. Formelt var han på jurastudiet, men han brugte meget af tiden på at skrive ærekrænkende digte og senere hen essays og sladderhistorier. Han fungerede også som rådgiver for magthaverne.

I 1717 tilbragte Voltaire 11 måneder i Bastillen (en middelalderborg som blev bygget i 1400 tallet for at holde englænderne væk, men som blev brugt som fængsel for ‘fine’ folk) for en tekst, der var stærkt kritisk over for enevælden.

Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil (man er blevet landsforvist, og vender man tilbage risikere man at blive fængslet) i England, hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki (indskrænket monarki – hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki hvor monarken har uindskrænket politisk magt) og den religiøse tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac Newton og filosoffen John Lockes banebrydende tanker. Voltaire havde holdninger til mange væsentlige emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. Han så disse begreber som nødvendige for sociale og politiske fremskridt i Frankrig.

Voltaire mente, at man skulle have det oplyste monarki, hvor der blev rådgivet af filosoffer som fx ham selv. Han mente, at det var den eneste vej frem, da kongens interesse kun vat at øge Frankrigs magt og velstand overfor resten af verden. Han mente, at enhver skulle have retten til at sige sin mening. Voltaires rejse til England gjorde, at han tog John Lockes natursyn og Englands samfundstruktur til sig. Han tog disse begreber med sig til Frankrig og blev derved en vigtig formidler. Det siges, at hans styrke var at få folk til at tænke over vigtige spørgsmål.

I bogen “Lettres philosophiques sur les Anglais” (Filosofiske breve om englænderne) udgivet i 1733 lovpriste han det engelske samfund, og derved kritiserede han kirken og samfundet i Frankrig. Selvom Voltaire var en anset forfatter, blev bogen forbudt, og alle bøger beslaglagt og brændt. Senere kritiserede Voltaire kongen og hoffet og var gennem sit liv flere gange i fængsel. Han døde i 1778 og blev begravet i Panthéon i Paris ved siden af Descartes og andre franske tænkere.

David Hume imod Designargumentet

David Hume mente at designargumentet var forkert. Folk konkluderede at der var en designer på alt, i og med at de gjorde dette, så linkede de gud til naturen. Det var, ifølge David Hume, at skabe en sammenligning ude af proportioner. Altså at linke’ noget uendeligt(gud) med noget endeligt(naturen).

David Hume var empirist, som betød at han ikke troede på forudbestemte meninger og viden. Hume mente altså ikke at man kunne tænke sig til viden, han mente derimod at mennesket opbyggede viden igennem simple indtryk, hvoraf mennesket kunne udlede en ide, der senere kunne blive en sammensat ide eller erfaring. Hume mente at mennesker havde oplevet simple idéer eller indryk af gud, og deraf sammensatte idéer inde i deres hoved. Dette betød, ifølge Hume, en fantasifremstillet gud, og derved også en fantasifremstillet teori omkring designargumentet. Hume var dog også så stærk en empirist, at han på hans sidste dage blev stærk skeptiker af alt. Han mente at alt kom ind igennem sanserne, og derved kunne mennesket ikke konkludere noget uden at det var subjektivt. 

Hume brugte i øvrigt Induktions-problemet til at argumentere imod designargumentet. Med induktions-problemet mente Hume, at selvom man har set en masse hvide svaner, så kan der godt eksistere sorte svaner. Med dette mener Hume selvfølgeligt, at trods man hele sit liv har levet i troen på designargumentet, og der ikke fandtes andre forklaringer på dette tidspunkt, så mente han altså at der kunne være en forklaring at finde. 

- Kenneth Kristensen & Søren Knudsen

John Lockes Betydning

John Lockes betydning idag

·         Grundlove

o   Alle har deres egen frihed

o   ..men det er i orden at der er et eller flere overhoveder der udsteder lover, men ikke påtvinge tro og overbevisning

o   alle har ret til at protestere

o   udøvende magt (politi)

o   Grundlag for den tredelte styring. ses i grundlove i dag. Eksempelvis den danske (Udøvende, Lovgivende, Dømmende) (Montequieus magtens tredeling senere)

·         USA

o   Amerika frariver sig England og især Englands skatter

o   Amerikanske politikere interesseret i John Locke (eks. Thomas Jefferson præsident i 1801-1809)

o   Thomas Jefferson skriver (med hjælp af femmands komite) Declaration of Independence (uafhængighedserklæring) med John Locke i tankerne

o   Declaration of Independence bliver til Den Amerikanske Forfatning

o   Mange af John Lockes Idéer bliver en del af ”The Constitution” (forfatning)

o   4 Basiske rettigheder ”Life, Liberty, Equality & The Pursuit of Happiness”