Newtons syn på forholdet mellem videnskab og religion

Newton havde et helt andet syn på videnskab og religion i forhold til deister som Voltaire og Paine, som fandt i videnskabens beskrivelse af naturens lovmæssigheder ammunition til at angribe teologien og de religiøse institutioner.

Newton havde med sin mekanik vist, at man igennem videnskaben kunne beskrive de kræfter, der holdte universet sammen/stabilt.

Hans så hans videnskab som et bevis på, at universet var guddommeligt designet og stadig havde behov for Gus hjælp, for at det skulle være én enhed. Newton var nemlig tilhænger af et voluntaristisk teologisk standpunkt- her mente han at Gus handlemuligheder var ubegrænset, og ikke behøvede at overholde logikkens eller naturens love.

Naturlovene beskrev blot den måde Gud havde valgt, at verden skulle virke på.

Med hans religiøse overbevisning havde han indgået selve motivationen for hans arbejde med den mekaniske beskrivelse af universet. Han ser blandt andet i hele solsystemets opbygning designerens hånd (Gud).  Da det er designeren som har valgt, at vi skal havde én sol som lys kilde og varme. For Newton implicerede den mekaniske beskrivelse af solsystemet Guds kontante virke i verden, som er et langt mere teistisk standpunkt. Årsagen hertil var at solsystemets stabilitet var uafklaret på en række punkter. Han menter ikke, at det for mekanikken afgørende begreb kraft udelukkende var en iboende egenskab ved stoffet. OG derfor krævede en udefrakommende tilførsel af kraft for at sikre universets stabilitet. Derudover mente han, at planterne mistede fart, når de passerede gennem universet, og derfor krævede planterne også løbende tilførsel af kraft og 'finjustering'.

Det havde ikke været Guds ønske, at verden skulle være selvopretholdende.

Newton mente ikke, at hans videnskab undergravede religionen, men han havde ligefrem haft 'øje for sådanne principper, der kunne virke for velovervejede folks tro på Gud' 

Deisme og teisme i forhold til designargumentet

Designargumentet går ud på, at fordi verden fremstår som skabt med intelligens, orden og skønhed, må der stå en guddommelig designer bag. Designargumentet blev blandt andet af naturteologer brugt til at overbevise publikum om Guds eksistens og egenskaber – især ved at hente eksempler fra den fysiske og biologiske verden (selv den mindste detalje er præget af et guddommeligt design).

Ateisme	Afvisning af Guds eksistens.
Deisme	Troen på eksistensen af en Gud, der har skabt verden, men som ikke griber ind i dens gang.
Teisme	Troen på eksistensen af en Gud, der har skabt verden, og som fortsat opretholder den og virker i den.

Deisterne troede altså, at efter Gud havde skabt/designet universet, så virkede den af sig selv uden hans indblanding. Guds rolle reduceredes til at være skaber af naturen og dens lovmæssighed. Intet andet. For videnskaben afslørede, at naturen styres af evige naturlove.
Dette blev et problem for kirken og dens rolle som autoritet. For hvis Gud ikke fandtes i alt, så blev kirken fremstillet som en overflødighed.

I modsætning til deismen, så troede man i forhold til teismen, at Gud stadig havde en indgriben i verdens gang efter skabelsen. Gud har altså en væsentlig rolle – også i menneskers m.fl. daglige tilværelse. Dette giver kirken en større vigtighed i samfundet og styrker dens rolle som autoritet.

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes, 1588-1679, engelsk filosof.

Det voksende modsætningsforhold mellem kongen og parlamentet fik afgørende betydning for Thomas Hobbes’ politiske tænkning. Det var også dette modsætningsforhold, som var baggrunden til Den Engelske Borgerkrig (1642-49). Modsætningsforholdet kan begrundes ved parlamentet fik mere og mere magt, mens kongen havde svært ved at afgive magten. Grunden til at parlamentet fik mere magt, var at magten blev mere individuel (altså fordelt blandt borgerne).

Thomas Hobbes brød med den tidligere politiske tænkning og skabte grundlaget for liberalismen.
Liberalismen findes i forskellige afskygninger, men centralt for dem alle er et kritisk syn på staten, som vha. magt kan risikere at indskrænke borgernes selvstændighed. Staten skal have en minimal rolle, hvilket vil sige, at den skal sørge for få funktioner, som f.eks. at sikre lov og orden via politi og domstole samt forsvare landets grænser. Staten skal kontrolleres så den ikke bliver for stærk og omfattende. Eksempelvis skal staten ikke påvirke markedet, som skal styres af udbud og efterspørgsel.

”Enhver er sin egen lykkes smed!”, lyder et udtryk, som oftest sættes i forbindelse med liberalismen.

Leviathan
Bogen, Leviathan, som Thomas Hobbes udgav, og som han især blev kendt for, forklarer hans grundholdning; ”egoismen, der var mennesket medfødt”. Mennesker stræber efter at skaffe sig fordele og tilfredsstillelse og dermed også undgå ubehageligheder. Alle mennesker indeholder denne naturtilstand.
Men for at det, pga. af denne naturtilstand, ikke skulle blive alles kamp mod alle, så ønskede Thomas Hobbes en form for styring (staten), så menneskene kunne undgå ubehageligheder. Dog skulle menneskene heller ikke styres for meget, så det forhindrede dem i at skaffe sig de fordele og den tilfredsstillelse, som de stræbte efter.

Mennesket besidder en tillige fornuft, siger Hobbes, og den lærer dem, at de kan komme ud af elendigheden og endda skaffe sig større fordele ved at organisere sig, selvom det må medføre, at de så må give afkald på naturtilstandens frihed. – De europæiske idéers historie.

Altså skulle menneske give afkald på noget af deres frihed, hvilket dermed giver staten noget magt. Statens magt sikrer lov og orden via politi og domstole samt forsvare landets grænser, så menneskene kunne skaffe sig større fordele. Uden statsmagt ville menneskene føre krig mod hinanden.

Jean Jaques Rosseus (Maja og Minna)

Hvem er Jean Jaques Rosseus?

En schweizisk-fransk filosof, forfatter og komponist, der som moralist, samfundstænker og pædagog har haft afgørende indflydelse på moderne vestlig civilisation. Hans elskerinde Therese fødte 5 børn der alle endte med at blive fjernet fra dem. Hele livet var han meget musikalsk og han brugte mange år på at udvikle sit musiktalent, men han slog aldrig rigtig igennem som musiker. Han skrev bl.a. essays om musik og en mislykket opera. Det var først i sit forfatterskab han slog igennem. Først med sin bog: diskussion om videnskaberne og kunstarterne. Han mener ikke at de intellektuelle fremskridt vil fremme moralen. Det er dog ikke hans mest populære værk. Han skrev de 2 værker: Samfundspagten og Emile eller om opdragelsen, som er meget populære og vigtige i dag. Samfundspagten som også kan kaldes den sociale kontrakt udtrykker hans syn på mennesket, civilisationen og samfundet. Han skriver: "mennesket er født frit, og det er overalt i lænker." Med dette mener han at de politiske systemer vi havde indrettet ikke tillod os at være frie mennesker. Han har ikke tillid til at fornuften kan skabe en bedre verden. Fornuften har udviklet os og vi har fået bevidsthed om andre mennesker. Heraf kommer moralen men det gør os også magtsyge, misundelige og hovmodige, fordi vi nu kan sammenligne os med andre mennesker. Han mener derfor at fornuften både kan være god og dårlig. Han skriver at den naturlige frihed og lighed mellem mennesker er gået tabt med fornuften men han mener også at den kan genskabes igen. I hans værk Emile (Om opdragelsen) viderefører han frihedstanken. Bogen er pædagogisk og udtrykker Rousseaus syn på børneopdragelse. Han går ind for at børn skal have en fri opdragelse så vi kan skabe frie mennesker der kan tage var på sig selv. Derfor skal der tages hensyn til deres individuelle natur og evner.

Hvordan kan vi se indflydelsen fra hans tanker i vores samfund? Barn og kultur.

Rosseau går meget ind for frihed og lighed. Grundlaget for samfundet er ifølge Rousseau, at frihed og lydighed stemmer overens. 'Borger' betyder nemlig, at man både er 'undersåt' og 'regent'. Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme. Dette kalder filosoffen med egne ord for "det politiske legemes essens." Disse tanker kan vi tydeligt se i dagens Danmark. Vi er alle sammen med til at bestemme, hvordan Danmark skal være. Vi har hver især sat vores et præg i samfundet, men der er stadig personer, som har mere indflydelse end andre.

Centralt blandt hans opdragelsestanker står "naturligheden". Rousseau tillægger barndommen er en selvstændig værdi, det vil sige, at børnene 'godt kan selv'. De skal ikke overbeskyttes, men lære af egne fejl. Barndommen er ikke et forstadie til voksenlivet, men en periode i sig selv, som er meget vigtig.

"Iagttag naturen og følg den vej, som den foreskriver. Den opøver bestandig børnene, den hærder deres temperament ved prøvelser af enhver art; den lærer dem tidligt, hvad pine og smerte vil sige […] Hærd deres legeme over for årstidernes, de forskellige vejrligs, elementernes barskhed, over for sult og tørst."

Det i tydeligt i vores samfund at se forskellen på et barn med små faste rammer, men som alligevel selv lærer af sine fejl og børn med hårde rammer, som ingenting må. Det er de børn med små faste rammer, som lærer mest om sig selv, og hvad de selv er i stand til. Det er denne naturlighed, som Rousseau mener er vigtig i barndommen, at børnene bliver selvstændige.

Denne politiske legeme (Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme) kan blive moralsk undergravet. Det kan for eksempel ved at borgerne ophører med at være borgere og i stedet for sætter sine privatinteresser over det fælles. Så handler det nemlig ikke længere om alment fællesskab, også kaldet ifølge Rousseau for 'almenviljen', men i stedet for handler det om en samling af individuelle viljer, som Rousseau kalder 'alles vilje'. Almenviljen vil det bedste for helheden. Her træder borgerne sammen men henblik på hvad der er godt for det politiske legeme. 

Montesquieu

1689-1755

• Fransk forfatter og politolog(samfundskundskab)
• Baron
• Inspireret af John Locke
• Fortaler for magtens tredeling
• Forkæmper for britisk frihed i de britiske kolonier i Amerika
• "Regeringsmagten bør fungerer sådan, at inden behøver at frygte hinanden"
• For første gang internationalt bemærket i 1721 med samfunds satire

Magtdeling

• Når frem til at politisk magt må være delt i 3 frit stående institutioner: udøvende, lovgivende og dømmende
• Helt trygt: monarki med magtdeling
• EN deltager i en magt, måtte aldrig deltage i udøvelsen af en anden.
• Menneskerettigheder
• Menneskets frihed: individets sikkerhed var trygt, da  det ikke kan tvinges til andet end hvad loven tillod.
• Magt begrænses af magt "det er en evig erfaring, at enhver magtindehaver fristes at misbruge sin myndighed og går, til han møder grænsen."
• Inspiration ved udformning af grundlovene i b.la. USA, Frankrig og Norge
• Man må kende de principper, som former menneskets adfærd og samfundets historie for at forme og forstå de love, som skal gælde i et samfund.

Ulige statsformer: love skulle gælde efter retfærdighed og frihed

• Fordømte despoti (en styreform baseret på frygt) og anarki(fraværd af styre)
• "Det er umuligt at tale om disse monstrøse regeringer uden at blive vred".

Klimalæren

• Menneskers forskellighed
• De varme lande: styret af lyster og antipatier, var ærekære og dovne, samt krævede lov og orden i højere grad end mennesker i nord
• Mennesker i Nord: kraftigere, mere fremtruende, højmodige, men tilgivende samt uvillig til at nyde og skabe skønhed. Ikke ligeså udviklede love og dømte efter hvad øjet så.
• Bosætter europæere sig i fx Indien vil de med tiden miste de europæiske træk, pga klimaet.
• Fik senere indflydelse på race biologi. 

Ol-tiden: Ploven 13’000 f.kr.

·         Ploven påvirker menneskeligheden

·         Vi bruger værktøj frem for menneskelig kræft – første rigtige værktøj der letter vægten fra menneskets skuldrer

Romerriget: 27 f.kr – 476/1453

·         Teknisk afhængig af muskelkraft

·         Teknologier er ikke nye, men forbedrede/stjålne

·         Manglende lyst til at investere

·         For en romer er magt, status og ære vigtigere end penge.

·         Romerhæren var meget stor og effektiv. Der romerske hær var utrolig velorganiseret helt ned i detaljerne.

·         Slaver.

Middelalder: 500-1500

·         Mellem Antikken og renæssancen

·         Statisk periode med mange omvæltninger

·         Stor ændring i måden man handler på

·         Landbruget

·         Uret

·         Bogtrykkerkunsten

·         Brillerne

·         Hospitaler

·         Kristendommens opblomstring

·         Paven

·         Byerne vosker (højmiddelalderen)

·         Senmiddelalder: Universiteter, Hundredårskrigen

Renæssance: 1300-1500-1600

·         Begynder i 1300-tallet i Italien slutter ca. 1650 oppe i nordeuropa

·         Stor kunst og prægtige bygninger; Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Bonicetti

·         Nye ideer, tanker opdagelser

·         Svækkelse af kirkens magt.

·         Luther

Industrielle Revolution: 1750-1850

·         Om overgangen fra subsistensøkonomi til forbrugersamfund. Når mennesker, i stedet for at bruge tiden på at skaffe mad, bruger tid på at arbejde, for at kunne købe mad osv.

·         Nordstater fra-rives England

·         Urbanisering

·         Elektronisk kommunikation

Anden Verdenskrig

·         Atombomben

Urstof-Teorierne

I denne tidsperiode var det stadig den græske mytologi der styrede det hele – altså at det var guderne som bandt det hele sammen. Thales og hans læring, skabte dog 2 nye teorier om hvad der bandt det hele sammen.

Thales

(Ca. 625 – ca. 545 f.Kr.):

Thales, var den mand som man mente var den første filosof. Han søgte ikke svar ved guderne, men ved naturen. Dette gjorde han ved at iagttage naturen og derefter opstilte en hypotese.  

Han hungrede efter læringen af oprindelsen.

Hans filosofi var at urstoffet, altså det som bandt det hele sammen, var vand – at alt startede som vandt og alt sluttede som vand.   

Thales tog altså udgangspunkt fra hans iagttagelser.

Han var den første empirist. For ham kom iagttagelsen på førstepladsen, mens den logiske ræsonneren kun på en andenplads.

Anaximander

(ca. 610 – 545 f.Kr.)

Han var elev til Thales.

Han var uenig med Thales, han mente ikke at vand var urstoffet. Han mente nemlig at noget som kunne være bindemidlet i hele vores verden kunne ikke være vand. Det skulle være et stof som hverken var vådt eller tørt, tungt eller let. Det var ikke noget naturligt stof.

Han var den første rationalist, fordi han tog udgangspunkt i fornuften ( ratio = fornuft).

Dette var startskudt til filosofi og senere den videnskab vi benytter af i dag