Francois de Voltaire
Voltaire var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og
samfundkritiker. Han blev født i Paris d. 21. November 1694, og han var det 5.
barn i søskendeflokken, og kom fra en velhavende købmandfamilie. Han var en
stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder, og udover det så var
han deist (monoteismen – en deist er en som tror på at gud har skabt jorden,
men at den kører af sig selv uden at gud griber ind).
Voltaire blev medlem af det franske akademi i 1746.
Han blev uddannet på jesuiterskolen (en katolsk skole der hviler
på den skoletradition, som den nyoprettede jesuiterorden grundlagde i 1500
tallet) “Louis-le-Grand”, hvor han brugte meget tid på at kritisere
uddannelsen, og som han forlod som 17-årig. På grund af hans viden blev han
hurtigt en populær skikkelse blandt det parisiske aristokrati (en styreform
hvor det er overklassen – kongen, adelsmænd osv. - der har magten).
Efter dette kom han mod sin vilje til at studere jura. Formelt
var han på jurastudiet, men han brugte meget af tiden på at skrive ærekrænkende
digte og senere hen essays og sladderhistorier. Han fungerede også som rådgiver
for magthaverne.
I 1717 tilbragte Voltaire 11 måneder i Bastillen (en
middelalderborg som blev bygget i 1400 tallet for at holde englænderne væk, men
som blev brugt som fængsel for ‘fine’ folk) for en tekst, der var stærkt
kritisk over for enevælden.
Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil (man er blevet
landsforvist, og vender man tilbage risikere man at blive fængslet) i England,
hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki (indskrænket
monarki – hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning i modsætning til
absolut monarki hvor monarken har uindskrænket politisk magt) og den religiøse
tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac
Newton og filosoffen John Lockes banebrydende tanker. Voltaire havde holdninger
til mange væsentlige emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. Han
så disse begreber som nødvendige for sociale og politiske fremskridt i
Frankrig.
Voltaire mente, at man skulle have det oplyste monarki, hvor der
blev rådgivet af filosoffer som fx ham selv. Han mente, at det var den
eneste vej frem, da kongens interesse kun vat at øge Frankrigs magt og velstand
overfor resten af verden. Han mente, at enhver skulle have retten til at sige
sin mening. Voltaires rejse til England gjorde, at han tog John Lockes natursyn
og Englands samfundstruktur til sig. Han tog disse begreber med sig til
Frankrig og blev derved en vigtig formidler. Det siges, at hans styrke var at
få folk til at tænke over vigtige spørgsmål.
I
bogen “Lettres philosophiques sur les Anglais” (Filosofiske breve om
englænderne) udgivet i 1733 lovpriste han det engelske samfund, og derved
kritiserede han kirken og samfundet i Frankrig. Selvom Voltaire var en anset
forfatter, blev bogen forbudt, og alle bøger beslaglagt og brændt. Senere
kritiserede Voltaire kongen og hoffet og var gennem sit liv flere gange i
fængsel. Han døde i 1778 og blev begravet i Panthéon i Paris ved siden af
Descartes og andre franske tænkere.