Tidlinje af Line og Sofie

Tidslinje

F. kr.

Thales – 600- 500 f.Kr.

Parminides – 500- 400 f.Kr.

Pythagoras – 500 – 400 f.Kr.

Herakit – 500- 400 f.Kr. 

Platon – 400 – 300 f.Kr.

Aristoteles – 300 f.Kr.

Senmiddelalderen

Columbus – 1400

Ferdinand Megellan – 1400 – 1500

Kopernikus – 1400- 1500

Martin Luther – 1500

Afslutning af naturteologi + starten af oplysningstiden

Thomas Hobbes – 1500 – 1600

Descartes – 1600

John Locke – 1600

Oplysningstiden

Newton – 1600 – 1700

Montesquieu – 1600 – 1700

Rosseau – 1700

Voltaire – 1700

Kant – 1700

David Hume – 1700

Wiliam Paley – 1700

Wilberforce – 1700 - 1800

Darwin – 1800

Huxley – 1800

Herbert Spencer – 1800

Søren Kierkegaard – 1800

Kontraktteorier

John Hobbes

Han mener, at folket skal indgå en samfundspagt om, at der skal være en enevældig konge. Folket kan ikke færdes en selvstyring af magt, da mennesket af naturtilstand altid vil stræbe efter mere magt. Hvis folk altid stræber efter mere magt, vil der være en usikkerhed blandt alle mennesker, som gør at de ikke ved, hvad der kan gøres i frygt om, at andre vil prøve at overtage deres land. Den eneste måde mennesket vil give afkald på sin magt og samtidig færdes, er igennem frygten for et styre med en mand, eller flere mænd. Ved at overføre alt magt til en mand eller en forsamling af mænd, som kommer med afgørelsen baseret på et flertal, kommer frygten men samtidig samarbejde. Det er folket som udpeger de mænd, eller den mand som skal repræsentere dem. På den måde bemyndiger folket sig sine anliggende om almen fred og sikkerhed samtidig med, at de også anderkender at have underordnet deres egen vilje og dømmekraft.

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau mener at mennesket i bund og grund er frit, og han mener at mennesker indgår i sociale kontrakter hvor de frasiger sig selv frihed, og det er forkert. Hobbes mener at mennesket i bund og grund er krigerisk, og det mener Rousseau kan løses igennem en frivilligt indgået social kontrakt. Hvis folk lever under en social kontrakt de ikke selv vælger, lever de som slaver frem for at lave i et samfund. Derfor mener Rousseau at folk selv skal bestemme hvilke love de lever under, og det var den ideologi der gav en af idéerne til Den Franske Revolution. Folkevælgeren er den øverste magt i samfundet.

John Locke

John Lockes kontraktteoris grundlæggende forskel fra Hobbes, er naturtilstanden. John Locke mener at mennesket i bund og grund er fornuftigt, og han mener derfor ikke at naturtilstanden vil ende i totalt kaos. Mennesket vil frivilligt indgå en kontrakt for sikkerhed, men siden denne kontrakt indgås frivilligt imellem mennesker, mener han derfor ikke at mennesket skal opgive friheder for denne kontrakt. Staten skal holde sig fra den enkelte persons ejendom, samtidig med at den sikrede folkets frihed. Dog opfandt Locke den udøvende, lovgivende og dømmende magt senere, som holder samfundet fra anarki. 

Tidslinje for videnskab vs. religion

Francois de Voltaire

Francois de Voltaire

Voltaire var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundkritiker. Han blev født i Paris d. 21. November 1694, og han var det 5. barn i søskendeflokken, og kom fra en velhavende købmandfamilie. Han var en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder, og udover det så var han deist (monoteismen – en deist er en som tror på at gud har skabt jorden, men at den kører af sig selv uden at gud griber ind).

Voltaire blev medlem af det franske akademi i 1746.

Han blev uddannet på jesuiterskolen (en katolsk skole der hviler på den skoletradition, som den nyoprettede jesuiterorden grundlagde i 1500 tallet) “Louis-le-Grand”, hvor han brugte meget tid på at kritisere uddannelsen, og som han forlod som 17-årig. På grund af hans viden blev han hurtigt en populær skikkelse blandt det parisiske aristokrati (en styreform hvor det er overklassen – kongen, adelsmænd osv. -  der har magten).

Efter dette kom han mod sin vilje til at studere jura. Formelt var han på jurastudiet, men han brugte meget af tiden på at skrive ærekrænkende digte og senere hen essays og sladderhistorier. Han fungerede også som rådgiver for magthaverne.

I 1717 tilbragte Voltaire 11 måneder i Bastillen (en middelalderborg som blev bygget i 1400 tallet for at holde englænderne væk, men som blev brugt som fængsel for ‘fine’ folk) for en tekst, der var stærkt kritisk over for enevælden.

Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil (man er blevet landsforvist, og vender man tilbage risikere man at blive fængslet) i England, hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki (indskrænket monarki – hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki hvor monarken har uindskrænket politisk magt) og den religiøse tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac Newton og filosoffen John Lockes banebrydende tanker. Voltaire havde holdninger til mange væsentlige emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. Han så disse begreber som nødvendige for sociale og politiske fremskridt i Frankrig.

Voltaire mente, at man skulle have det oplyste monarki, hvor der blev rådgivet af filosoffer som fx ham selv. Han mente, at det var den eneste vej frem, da kongens interesse kun vat at øge Frankrigs magt og velstand overfor resten af verden. Han mente, at enhver skulle have retten til at sige sin mening. Voltaires rejse til England gjorde, at han tog John Lockes natursyn og Englands samfundstruktur til sig. Han tog disse begreber med sig til Frankrig og blev derved en vigtig formidler. Det siges, at hans styrke var at få folk til at tænke over vigtige spørgsmål.

I bogen “Lettres philosophiques sur les Anglais” (Filosofiske breve om englænderne) udgivet i 1733 lovpriste han det engelske samfund, og derved kritiserede han kirken og samfundet i Frankrig. Selvom Voltaire var en anset forfatter, blev bogen forbudt, og alle bøger beslaglagt og brændt. Senere kritiserede Voltaire kongen og hoffet og var gennem sit liv flere gange i fængsel. Han døde i 1778 og blev begravet i Panthéon i Paris ved siden af Descartes og andre franske tænkere.

David Hume imod Designargumentet

David Hume mente at designargumentet var forkert. Folk konkluderede at der var en designer på alt, i og med at de gjorde dette, så linkede de gud til naturen. Det var, ifølge David Hume, at skabe en sammenligning ude af proportioner. Altså at linke’ noget uendeligt(gud) med noget endeligt(naturen).

David Hume var empirist, som betød at han ikke troede på forudbestemte meninger og viden. Hume mente altså ikke at man kunne tænke sig til viden, han mente derimod at mennesket opbyggede viden igennem simple indtryk, hvoraf mennesket kunne udlede en ide, der senere kunne blive en sammensat ide eller erfaring. Hume mente at mennesker havde oplevet simple idéer eller indryk af gud, og deraf sammensatte idéer inde i deres hoved. Dette betød, ifølge Hume, en fantasifremstillet gud, og derved også en fantasifremstillet teori omkring designargumentet. Hume var dog også så stærk en empirist, at han på hans sidste dage blev stærk skeptiker af alt. Han mente at alt kom ind igennem sanserne, og derved kunne mennesket ikke konkludere noget uden at det var subjektivt. 

Hume brugte i øvrigt Induktions-problemet til at argumentere imod designargumentet. Med induktions-problemet mente Hume, at selvom man har set en masse hvide svaner, så kan der godt eksistere sorte svaner. Med dette mener Hume selvfølgeligt, at trods man hele sit liv har levet i troen på designargumentet, og der ikke fandtes andre forklaringer på dette tidspunkt, så mente han altså at der kunne være en forklaring at finde. 

- Kenneth Kristensen & Søren Knudsen

John Lockes Betydning

John Lockes betydning idag

·         Grundlove

o   Alle har deres egen frihed

o   ..men det er i orden at der er et eller flere overhoveder der udsteder lover, men ikke påtvinge tro og overbevisning

o   alle har ret til at protestere

o   udøvende magt (politi)

o   Grundlag for den tredelte styring. ses i grundlove i dag. Eksempelvis den danske (Udøvende, Lovgivende, Dømmende) (Montequieus magtens tredeling senere)

·         USA

o   Amerika frariver sig England og især Englands skatter

o   Amerikanske politikere interesseret i John Locke (eks. Thomas Jefferson præsident i 1801-1809)

o   Thomas Jefferson skriver (med hjælp af femmands komite) Declaration of Independence (uafhængighedserklæring) med John Locke i tankerne

o   Declaration of Independence bliver til Den Amerikanske Forfatning

o   Mange af John Lockes Idéer bliver en del af ”The Constitution” (forfatning)

o   4 Basiske rettigheder ”Life, Liberty, Equality & The Pursuit of Happiness” 

Newtons syn på forholdet mellem videnskab og religion

Newton havde et helt andet syn på videnskab og religion i forhold til deister som Voltaire og Paine, som fandt i videnskabens beskrivelse af naturens lovmæssigheder ammunition til at angribe teologien og de religiøse institutioner.

Newton havde med sin mekanik vist, at man igennem videnskaben kunne beskrive de kræfter, der holdte universet sammen/stabilt.

Hans så hans videnskab som et bevis på, at universet var guddommeligt designet og stadig havde behov for Gus hjælp, for at det skulle være én enhed. Newton var nemlig tilhænger af et voluntaristisk teologisk standpunkt- her mente han at Gus handlemuligheder var ubegrænset, og ikke behøvede at overholde logikkens eller naturens love.

Naturlovene beskrev blot den måde Gud havde valgt, at verden skulle virke på.

Med hans religiøse overbevisning havde han indgået selve motivationen for hans arbejde med den mekaniske beskrivelse af universet. Han ser blandt andet i hele solsystemets opbygning designerens hånd (Gud).  Da det er designeren som har valgt, at vi skal havde én sol som lys kilde og varme. For Newton implicerede den mekaniske beskrivelse af solsystemet Guds kontante virke i verden, som er et langt mere teistisk standpunkt. Årsagen hertil var at solsystemets stabilitet var uafklaret på en række punkter. Han menter ikke, at det for mekanikken afgørende begreb kraft udelukkende var en iboende egenskab ved stoffet. OG derfor krævede en udefrakommende tilførsel af kraft for at sikre universets stabilitet. Derudover mente han, at planterne mistede fart, når de passerede gennem universet, og derfor krævede planterne også løbende tilførsel af kraft og 'finjustering'.

Det havde ikke været Guds ønske, at verden skulle være selvopretholdende.

Newton mente ikke, at hans videnskab undergravede religionen, men han havde ligefrem haft 'øje for sådanne principper, der kunne virke for velovervejede folks tro på Gud' 

Deisme og teisme i forhold til designargumentet

Designargumentet går ud på, at fordi verden fremstår som skabt med intelligens, orden og skønhed, må der stå en guddommelig designer bag. Designargumentet blev blandt andet af naturteologer brugt til at overbevise publikum om Guds eksistens og egenskaber – især ved at hente eksempler fra den fysiske og biologiske verden (selv den mindste detalje er præget af et guddommeligt design).

Ateisme	Afvisning af Guds eksistens.
Deisme	Troen på eksistensen af en Gud, der har skabt verden, men som ikke griber ind i dens gang.
Teisme	Troen på eksistensen af en Gud, der har skabt verden, og som fortsat opretholder den og virker i den.

Deisterne troede altså, at efter Gud havde skabt/designet universet, så virkede den af sig selv uden hans indblanding. Guds rolle reduceredes til at være skaber af naturen og dens lovmæssighed. Intet andet. For videnskaben afslørede, at naturen styres af evige naturlove.
Dette blev et problem for kirken og dens rolle som autoritet. For hvis Gud ikke fandtes i alt, så blev kirken fremstillet som en overflødighed.

I modsætning til deismen, så troede man i forhold til teismen, at Gud stadig havde en indgriben i verdens gang efter skabelsen. Gud har altså en væsentlig rolle – også i menneskers m.fl. daglige tilværelse. Dette giver kirken en større vigtighed i samfundet og styrker dens rolle som autoritet.

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes

Thomas Hobbes, 1588-1679, engelsk filosof.

Det voksende modsætningsforhold mellem kongen og parlamentet fik afgørende betydning for Thomas Hobbes’ politiske tænkning. Det var også dette modsætningsforhold, som var baggrunden til Den Engelske Borgerkrig (1642-49). Modsætningsforholdet kan begrundes ved parlamentet fik mere og mere magt, mens kongen havde svært ved at afgive magten. Grunden til at parlamentet fik mere magt, var at magten blev mere individuel (altså fordelt blandt borgerne).

Thomas Hobbes brød med den tidligere politiske tænkning og skabte grundlaget for liberalismen.
Liberalismen findes i forskellige afskygninger, men centralt for dem alle er et kritisk syn på staten, som vha. magt kan risikere at indskrænke borgernes selvstændighed. Staten skal have en minimal rolle, hvilket vil sige, at den skal sørge for få funktioner, som f.eks. at sikre lov og orden via politi og domstole samt forsvare landets grænser. Staten skal kontrolleres så den ikke bliver for stærk og omfattende. Eksempelvis skal staten ikke påvirke markedet, som skal styres af udbud og efterspørgsel.

”Enhver er sin egen lykkes smed!”, lyder et udtryk, som oftest sættes i forbindelse med liberalismen.

Leviathan
Bogen, Leviathan, som Thomas Hobbes udgav, og som han især blev kendt for, forklarer hans grundholdning; ”egoismen, der var mennesket medfødt”. Mennesker stræber efter at skaffe sig fordele og tilfredsstillelse og dermed også undgå ubehageligheder. Alle mennesker indeholder denne naturtilstand.
Men for at det, pga. af denne naturtilstand, ikke skulle blive alles kamp mod alle, så ønskede Thomas Hobbes en form for styring (staten), så menneskene kunne undgå ubehageligheder. Dog skulle menneskene heller ikke styres for meget, så det forhindrede dem i at skaffe sig de fordele og den tilfredsstillelse, som de stræbte efter.

Mennesket besidder en tillige fornuft, siger Hobbes, og den lærer dem, at de kan komme ud af elendigheden og endda skaffe sig større fordele ved at organisere sig, selvom det må medføre, at de så må give afkald på naturtilstandens frihed. – De europæiske idéers historie.

Altså skulle menneske give afkald på noget af deres frihed, hvilket dermed giver staten noget magt. Statens magt sikrer lov og orden via politi og domstole samt forsvare landets grænser, så menneskene kunne skaffe sig større fordele. Uden statsmagt ville menneskene føre krig mod hinanden.

Jean Jaques Rosseus (Maja og Minna)

Hvem er Jean Jaques Rosseus?

En schweizisk-fransk filosof, forfatter og komponist, der som moralist, samfundstænker og pædagog har haft afgørende indflydelse på moderne vestlig civilisation. Hans elskerinde Therese fødte 5 børn der alle endte med at blive fjernet fra dem. Hele livet var han meget musikalsk og han brugte mange år på at udvikle sit musiktalent, men han slog aldrig rigtig igennem som musiker. Han skrev bl.a. essays om musik og en mislykket opera. Det var først i sit forfatterskab han slog igennem. Først med sin bog: diskussion om videnskaberne og kunstarterne. Han mener ikke at de intellektuelle fremskridt vil fremme moralen. Det er dog ikke hans mest populære værk. Han skrev de 2 værker: Samfundspagten og Emile eller om opdragelsen, som er meget populære og vigtige i dag. Samfundspagten som også kan kaldes den sociale kontrakt udtrykker hans syn på mennesket, civilisationen og samfundet. Han skriver: "mennesket er født frit, og det er overalt i lænker." Med dette mener han at de politiske systemer vi havde indrettet ikke tillod os at være frie mennesker. Han har ikke tillid til at fornuften kan skabe en bedre verden. Fornuften har udviklet os og vi har fået bevidsthed om andre mennesker. Heraf kommer moralen men det gør os også magtsyge, misundelige og hovmodige, fordi vi nu kan sammenligne os med andre mennesker. Han mener derfor at fornuften både kan være god og dårlig. Han skriver at den naturlige frihed og lighed mellem mennesker er gået tabt med fornuften men han mener også at den kan genskabes igen. I hans værk Emile (Om opdragelsen) viderefører han frihedstanken. Bogen er pædagogisk og udtrykker Rousseaus syn på børneopdragelse. Han går ind for at børn skal have en fri opdragelse så vi kan skabe frie mennesker der kan tage var på sig selv. Derfor skal der tages hensyn til deres individuelle natur og evner.

Hvordan kan vi se indflydelsen fra hans tanker i vores samfund? Barn og kultur.

Rosseau går meget ind for frihed og lighed. Grundlaget for samfundet er ifølge Rousseau, at frihed og lydighed stemmer overens. 'Borger' betyder nemlig, at man både er 'undersåt' og 'regent'. Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme. Dette kalder filosoffen med egne ord for "det politiske legemes essens." Disse tanker kan vi tydeligt se i dagens Danmark. Vi er alle sammen med til at bestemme, hvordan Danmark skal være. Vi har hver især sat vores et præg i samfundet, men der er stadig personer, som har mere indflydelse end andre.

Centralt blandt hans opdragelsestanker står "naturligheden". Rousseau tillægger barndommen er en selvstændig værdi, det vil sige, at børnene 'godt kan selv'. De skal ikke overbeskyttes, men lære af egne fejl. Barndommen er ikke et forstadie til voksenlivet, men en periode i sig selv, som er meget vigtig.

"Iagttag naturen og følg den vej, som den foreskriver. Den opøver bestandig børnene, den hærder deres temperament ved prøvelser af enhver art; den lærer dem tidligt, hvad pine og smerte vil sige […] Hærd deres legeme over for årstidernes, de forskellige vejrligs, elementernes barskhed, over for sult og tørst."

Det i tydeligt i vores samfund at se forskellen på et barn med små faste rammer, men som alligevel selv lærer af sine fejl og børn med hårde rammer, som ingenting må. Det er de børn med små faste rammer, som lærer mest om sig selv, og hvad de selv er i stand til. Det er denne naturlighed, som Rousseau mener er vigtig i barndommen, at børnene bliver selvstændige.

Denne politiske legeme (Man bliver bestemt over, men man er også med til at bestemme) kan blive moralsk undergravet. Det kan for eksempel ved at borgerne ophører med at være borgere og i stedet for sætter sine privatinteresser over det fælles. Så handler det nemlig ikke længere om alment fællesskab, også kaldet ifølge Rousseau for 'almenviljen', men i stedet for handler det om en samling af individuelle viljer, som Rousseau kalder 'alles vilje'. Almenviljen vil det bedste for helheden. Her træder borgerne sammen men henblik på hvad der er godt for det politiske legeme. 

Montesquieu

1689-1755

• Fransk forfatter og politolog(samfundskundskab)
• Baron
• Inspireret af John Locke
• Fortaler for magtens tredeling
• Forkæmper for britisk frihed i de britiske kolonier i Amerika
• "Regeringsmagten bør fungerer sådan, at inden behøver at frygte hinanden"
• For første gang internationalt bemærket i 1721 med samfunds satire

Magtdeling

• Når frem til at politisk magt må være delt i 3 frit stående institutioner: udøvende, lovgivende og dømmende
• Helt trygt: monarki med magtdeling
• EN deltager i en magt, måtte aldrig deltage i udøvelsen af en anden.
• Menneskerettigheder
• Menneskets frihed: individets sikkerhed var trygt, da  det ikke kan tvinges til andet end hvad loven tillod.
• Magt begrænses af magt "det er en evig erfaring, at enhver magtindehaver fristes at misbruge sin myndighed og går, til han møder grænsen."
• Inspiration ved udformning af grundlovene i b.la. USA, Frankrig og Norge
• Man må kende de principper, som former menneskets adfærd og samfundets historie for at forme og forstå de love, som skal gælde i et samfund.

Ulige statsformer: love skulle gælde efter retfærdighed og frihed

• Fordømte despoti (en styreform baseret på frygt) og anarki(fraværd af styre)
• "Det er umuligt at tale om disse monstrøse regeringer uden at blive vred".

Klimalæren

• Menneskers forskellighed
• De varme lande: styret af lyster og antipatier, var ærekære og dovne, samt krævede lov og orden i højere grad end mennesker i nord
• Mennesker i Nord: kraftigere, mere fremtruende, højmodige, men tilgivende samt uvillig til at nyde og skabe skønhed. Ikke ligeså udviklede love og dømte efter hvad øjet så.
• Bosætter europæere sig i fx Indien vil de med tiden miste de europæiske træk, pga klimaet.
• Fik senere indflydelse på race biologi. 

Ol-tiden: Ploven 13’000 f.kr.

·         Ploven påvirker menneskeligheden

·         Vi bruger værktøj frem for menneskelig kræft – første rigtige værktøj der letter vægten fra menneskets skuldrer

Romerriget: 27 f.kr – 476/1453

·         Teknisk afhængig af muskelkraft

·         Teknologier er ikke nye, men forbedrede/stjålne

·         Manglende lyst til at investere

·         For en romer er magt, status og ære vigtigere end penge.

·         Romerhæren var meget stor og effektiv. Der romerske hær var utrolig velorganiseret helt ned i detaljerne.

·         Slaver.

Middelalder: 500-1500

·         Mellem Antikken og renæssancen

·         Statisk periode med mange omvæltninger

·         Stor ændring i måden man handler på

·         Landbruget

·         Uret

·         Bogtrykkerkunsten

·         Brillerne

·         Hospitaler

·         Kristendommens opblomstring

·         Paven

·         Byerne vosker (højmiddelalderen)

·         Senmiddelalder: Universiteter, Hundredårskrigen

Renæssance: 1300-1500-1600

·         Begynder i 1300-tallet i Italien slutter ca. 1650 oppe i nordeuropa

·         Stor kunst og prægtige bygninger; Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Bonicetti

·         Nye ideer, tanker opdagelser

·         Svækkelse af kirkens magt.

·         Luther

Industrielle Revolution: 1750-1850

·         Om overgangen fra subsistensøkonomi til forbrugersamfund. Når mennesker, i stedet for at bruge tiden på at skaffe mad, bruger tid på at arbejde, for at kunne købe mad osv.

·         Nordstater fra-rives England

·         Urbanisering

·         Elektronisk kommunikation

Anden Verdenskrig

·         Atombomben

Urstof-Teorierne

I denne tidsperiode var det stadig den græske mytologi der styrede det hele – altså at det var guderne som bandt det hele sammen. Thales og hans læring, skabte dog 2 nye teorier om hvad der bandt det hele sammen.

Thales

(Ca. 625 – ca. 545 f.Kr.):

Thales, var den mand som man mente var den første filosof. Han søgte ikke svar ved guderne, men ved naturen. Dette gjorde han ved at iagttage naturen og derefter opstilte en hypotese.  

Han hungrede efter læringen af oprindelsen.

Hans filosofi var at urstoffet, altså det som bandt det hele sammen, var vand – at alt startede som vandt og alt sluttede som vand.   

Thales tog altså udgangspunkt fra hans iagttagelser.

Han var den første empirist. For ham kom iagttagelsen på førstepladsen, mens den logiske ræsonneren kun på en andenplads.

Anaximander

(ca. 610 – 545 f.Kr.)

Han var elev til Thales.

Han var uenig med Thales, han mente ikke at vand var urstoffet. Han mente nemlig at noget som kunne være bindemidlet i hele vores verden kunne ikke være vand. Det skulle være et stof som hverken var vådt eller tørt, tungt eller let. Det var ikke noget naturligt stof.

Han var den første rationalist, fordi han tog udgangspunkt i fornuften ( ratio = fornuft).

Dette var startskudt til filosofi og senere den videnskab vi benytter af i dag

Kants kritik af designargumentet

·         - Vi kan ikke med fornuften bevist Guds eksistens eller egenskaber ud fra vores erfaringsverden. Forsøger vi det, spørger vi efter et formål, men formålskategorien kan ikke med gyldighed anvendes i videnskabens omgang med naturen.

·         Ifølge Kant kan man ikke bevise Guds eksistens vha. fornuft(beviser), men det betyder ikke at Gud ikke eksisterer.

·         - I Biblen bliver historien om Job fortalt. Gud åbenbarer sig for Job – ikke for at forklarer sig, men for at understrege, at mennesket med alle dets begrænsninger ikke kan gøre sig forhåbninger om at forstå den almægtige Gud og hans intentioner. Denne historie bruger Kant som argument for, at Gud kan eksisterer – trods den manglende evne til at bevise det.

·       -   Den teoretiske fornuft går ud over sine egne grænser, når den opstiller Guds beviser

·         Teorien kan ikke bevise Gud

·     -   1. Alle mennesker er bevidste om en objektiv moralsk lov.

2. Moralske love forudsætter en moralsk lovgiver.3. Derfor må der være en overordnet moralsk lovgiver, og denne lovgiver er Gud.

·          - Kant, som ellers afviste alle argumenterne for Guds eksistens på en stribe, accepterede altså den moralske tilgang. Ikke som et bevis for Guds eksistens, men som en måde at vise, at Gud er et nødvendigt postulat for moralsk levned. Ifølge Kant må vi handle som om Gud eksisterer, for at moral skal have nogen som helst fornuft.

·       -   Kant hævder, at 'eksistens' ikke en egenskab og derfor ikke er noget, man kan mangle. Fra en påstand om, at Gud har den egenskab at være det højeste væsen, kan man ikke slutte til, at dette væsen også eksisterer.

·       -  Ifølge Kant må vi handle som om Gud eksisterer, for at moral skal have nogen som helst fornuft. 

Naturteologi og videnskab - funktioner og ydmyghed

Naturteologi og videnskab

Forklar naturteologiens mange funktioner og naturteologiens ydmyghed

På trods af ”fejl” og kritik af naturteologien blev der stadig skrevet og læst naturteologi. De mange bøger blev flittigt læst og i 1836 udgav William E. Bucklands bogen: Om geologi og mineralogi. Her forsøgte han at fremme geologien blandt andre videnskaber og gør brug af naturteologien til at understøtte sine opdagelser i geologien. Naturteologien gjorde det lettere for de religiøse/samfundet at acceptere eller åbne op for videnskaben. De brugte naturteologi til at forsikre folk om at de ikke går ind og modsiger guds eksistens. Mange tror ikke på biblen men naturen kendes af alle og naturteologi kan derfor gøre dette synspunkt lettere at acceptere.  

Videnskaben og naturen i sig selv kan ikke definere eller bevise gud eller guds eksistens, det er et spørgsmål om tro og teologisk åbenbaring. Forskning af naturen kan allerhøjest styrke en allerede eksisterende gud. Naturteologien angiver ikke nogen bestemt gud, men blot en designer der har skabt det hele.

Lasse Holm & Minna Husted

Naturteologi, designargument & William Paley (Maja Smedegaard & Søren Sommer)

Forklar hvad der forstås ved naturteologi og designargumentet

Naturteologi var en filosofisk og tidlig videnskabelig retning i 1700- til tidligt i 1800-tallet, hvor man igennem studier af Guds skaberværk (naturen) kunne tilegne sig kundskab og forståelse af Gud selv, for eksempel om han eksisterede. Det vil sige, at naturteologi er en form for teologi, hvor man søger at slutte sig til Guds eksistens og egenskaber ved brug af fornuften.

Naturteologien er en modsætning til åbenbaringsteologien, hvor Gud her vil komme til syne gennem Jesus som Kristus og gennem Bibelens ord. I stedet havde naturteologien en tilknytning til naturvidenskaben, da naturteologien søgte om at opstille rationelle (fornuftige) beviser for Guds eksistens. På den måde fungerer naturteologien som en slags dialog ved at påvise, at videnskaben og religionen ikke var to modsætninger, men at de tværtimod understøttede hinanden for at finde beviser for Guds eksistens. Det var især i forbindelse med naturteologiens såkaldte designargument, at de tætte forbindelser mellem videnskab og religion blev knyttet.

Designargumentet går ud på, at fordi verden fremstår som skabt med intelligens, orden og skønhed, må der stå en guddommelig designer bag. Ved at bruge eksempler fra både den fysiske med også biologiske verden anvendte naturteologerne designargumentet til at overbevise folk om Guds eksistens, og at han ret faktisk havde de egenskaber, som man mente han traditionelt set har i religionen, både hans almagt, visdom og godhed. Naturteologerne ville opbygge et empirisk (baseret på erfaringer og sanser) bevis for Guds eksistens. Dette er også med til at underbygge den tilknytning, der er imellem videnskaben og religionen, at naturteologerne tror på Guds eksistens, men at de vil vide, at han findes, som man kan igennem naturvidenskaben, og ikke tro på at han findes, som man gør igennem religionen. 

Forklar hvordan William Paley argumenterer for Guds eksistens?

Analogien mellem et ur og naturen: Uret er for en urmager, som naturen er for gud.
Enkeltdelene i et ur arbejder sammen mod et fælles mål, som er større end nogen af enkeltdelene kan opfylde på deres egen hånd.

"Der kan ikke være design uden en designer, fremstilling uden én, der fremstiller, orden uden valg, bearbejdning uden én, der bearbejder, indordning under et formål uden det, der kan intendere et formål, midler tilpasset et mål"

Konkret, så prøver William Paley at forklare, hvordan et instrument som uret kræver og forudsætter en designer bag dets eksistens. Et "univers", der skulle være uendelig meget mere komplekst end et ur.  Denne designer er Gud.

Resten af William Paleys hovedværk fokusere i en større grad på, hvordan han empirisk argumenterer for den design han ser overalt i naturen. Her benytter han et sandsynligheds argument, som er baseret på en overensstemmelse mellem den centrale ur-analogi og det empiriske vidnesbyrd for design, som er at finde i naturen.

Udover uret, så prøver han på at argumentere for en designer bag bl.a. funktioner og muskler hos mennesker og dyr, detaljerede beskrivelser af insekter og planter og kapitler om fysik og astronomi.

Han finder hele tiden påstande, som kunne hjælpe med at bekræfte hans antagelse. Dette kunne være dyrs anatomiske karakteristika.  Slangens hugtænder, den virginianske rottes pung, kamelens mave og spættens næb. Objekter, som alle sikre de forskellige arters overlevelse i naturen.  De må være skabt med et formål, og derfor må de også være produkter af design.

William Paley argumenterer også for guds eksistens i den afsluttende del af værket

Her argumenterer han ud fra hans egne erfaringer fra naturen. Her prøver han desuden at bekræfte den opfattelse, at gud besidder to genskaber. Disse to egenskaber er Guds enhed og godhed. To egenskaber, som traditionelt tillægges Gud i teologien.

·         Enheden i naturens "lovmæssighed" peger på enhed i den gud, som har skabt naturen.

·         Studiet af naturen viser os, at Gud er god og gavmild

William Paley prøver at bekræfte Guds gavmildhed og godhed ud fra en længere fortælling. William Paley mener, at Gud har skabt en verden af mangfoldighed, glæde og fornøjelses og netop dette, bekræfter han guds to egenskaber ud fra.